Hans Adolph Brorson (1694-1764) blev født i Randerup i Sønderjylland. Han blev student fra Ribe Katedralskole 1712 og tog herfra videre til Københavns Universitet, hvor han bl.a. læste teologi. I 1716 forlod han universitetet uden afsluttende eksamen og vendte tilbage til Sønderjylland. Pietismen prægede i disse år egnen, og den fik stor indflydelse på Brorsons senere liv og virke. En sjælelig krise opstået efter de ufuldførte studier vækkede Brorsons trosliv, og bøn og åndelige betragtninger gav ham forståelse for den sande kristendom. I 1721 blev han tilbudt præsteembedet i Randerup, og efter at have taget den teologiske embedseksamen modtog han stillingen i 1722. Fra Randerup tog Brorson videre til Tønder og virkede som præst for den danske menighed fra 1729 til 1737. Samme år blev han stiftsprovst i Ribe og 1741 biskop for Ribe stift. Han regnes for en af Pietismens største digtere.
Pietas betyder fromhed, og betegnelsen pietisme dækker over en bevægelse, der opstod i slutningen af 1600-tallet, der ville lægge vægt på den enkelte kristnes fromme liv. Kristentroen skulle give sig udtryk i et synligt liv. For livet som kristen var vigtigere end læren.
Den rene tro, gerninger frem for symboler var afgørende. Den enkelte skulle selv finde frem til gud. Perioden ligger stor vægt på diakoni, som et tydeligt tegn på at handlinger og aktiv tagen del i troens forudsætninger er afgørende.
Det er gratis at oprette en konto