Dejlig er den himmel blå, analyse af Grundtvigs salme

Dejlig er den himmel blå er en salme, der er skrevet af N.F.S. Grundtvig. Melodi af J.G Meidell. Nikolai Frederik Severin Grundtvig var en dansk forfatter, præst og salmedigter, der blev født den 8. september 1783 til den 2. september 1872.

Salmen blev skrevet omkring 1810 og 1811. Salmen er en af de mest bekendte værker af Grundtvig, og synges især i kirker ved juleaften.

Resume:

Dejlig er den himmel blå, handler om stjernen over Betlehem, som de trehelligkonger så fulgte på deres vej mod Betlehem for at fejre Jesus fødsel. I strofe 1 er der beskrivelser af stjernen og himlen. I strofe 2 fortælles der om stjerne over Betlehem, og hvor speciel den er i forhold til de andre stjerner, der blev matte og glansløs. I strofe 3 beskrives hvordan stjernen kan læses om i et sagn fra gamle dage. I strofe 4 og 5 fortælles om de vise mænd rejse og søgen efter den nye konge, og hvor de fandt ham. I strofe 6 og 7 fortælles der, at vi mennesker også har en ledestjerne ligesom de visne mænd havde.

Ydre komposition:

Dejlig er den himmel blå havde oprindeligt 19 strofer i alt, men 43 år efter salmen blev udgivet, valgte Grundtvig at omskrive den til 7 strofer i stedet for. Digtet er et episk digt, da der fortælles om en historie, og der et handlingsforløb i forhold til et lyrisk digt, hvor det handler om følelser og stemning.