Formålet for dette forsøg er at vise at trykstigningen i en væske er proportional med væskesøjlens højde. Vi vil også vise at saltvand har en højere densitet end ferskvand.
Apparatur fortegnelse:
Væskesøjle
Trykmåler
Slange med rør
Billede af opstilling:
Udførelse:
I første delforsøg fyldte vi en væskesøjle op med 1000 ml vand. Vi tog bagefter og målte trykket over vandet i søjlen, og målte derefter trykket for hvert 5 cm vi gik ned i søjlen med vand.
I andet delforsøg gjorde vi præcist det samme, men i stedet for ferskvand, så blandede vi 950 gram vand med 50 gram salt, for at lave saltvand. VI målte så igen trykket over vandet i søjlen, og får hvert 5 cm vi gik ned i søjlen med saltvand.
Teori:
Tryk er kraft pr. arealenhed. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for Pascal (Pa).
Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed.
Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, (se også normaltryk) hvilket svarer til trykket fra en vandsøjle på ca. 10 meter.
Det er gratis at oprette en konto