Analyse af Morten Papes 'Prolog' fra romanen 'Planen'

Morten Pape: Prolog er et uddrag af romanen Planen som blev skrevet i 2015 af Morten Pape. Romanen er udgivet af Politikens Forlag. Tekststykket beskriver dagligdagen i et hårdt kvarter for en 3. klasse elev, som har navnet Morten Pape. Dagligdagen er beskrevet som værende meget hård med en masse alkoholikere og junkier i bybilledet.

Hvis man kigger på den tredelte komposition, vil det se således ud:

Det starter med en lukket indledning da man ligesom for beskrevet hvordan samfundet og bybilledet ser ud. På den måde kommer man stille og roligt ind i hvordan det ser ud, og hvorfor det der sker efterfølgende, egentlig sker. Bl.a. bliver der beskrevet ”Skudhullerne ved værtshuset er der ingen der vil tage sig af, ligesom de beskyttelsespenge som indehaveren er blevet afkrævet op til flere gange.” Her får læseren et indblik i hvor barsk det egentlig står til. Dette bliver i løbet af indledningen kun værre, der bliver herefter beskrevet hvordan jeg-personens første oplevelse var med en død mand. ”Første gang jeg så en død mand, lå han på maven med hovedet blodskudt og fladmast som en kødfars direkte ned i jorden”

Konfliktpræsentation bliver fortalt da jeg-personen fortæller om hans klasses rivaliserende opgør mod 3x. Her bliver man præsteret for en af konflikter i historien, nemlig at Morten Pape, som er jeg-personen, bliver holdt udenfor. Fordi Morten ikke er en af de bedste boldekvilibrister, har han svært ved at komme ind i fællesskabet med de andre. Ved mindre at han lige skal stå på mål i fodbold, har han ikke noget at gøre med hans andre klassekammerater, på nær lige Thomas som står i samme situation som han gør. Konfliktbearbejdningen og konfliktløsningen sker da Morten får en bold i hovedet, og hans ene brilleglas falder ud af stellet. Her opdager han, at selvom skolens toiletter lugter og der er klamt, kan han godt lide bare at være for sig selv. På toilettet bliver han ikke forstyrret af nogen. ” For første gang opdager jeg hvor rart det er at være alene herinde. Resten af verden kan køre af sig selv, passere gaden så tosset den vil, så længe den ikke får øje på mig.”