Generelt for Morten Papes forfatterskab kan siges at han omdiskuterer nogle samfundsrelevante emner idet at han skriver om sin hårde opvækst på Amager, i et miljø langt fra samme standarder som Hellerup, Risskov og andre økonomisk berigede områder. Han giver os et indblik i det hårdere og fattigere Danmark. Et sted vi helst ser bort fra i landsstatistikkerne og i det hele taget nogle omgivelser som vi helst glemmer og ignorerer findes i Danmark. Han belyser hverdagen ærligt og præcist som den var for ham og som den er for mange andre der har det hårdt på baggrund af intet andet end den sociale arv de bærer med sig.
Planen handler om Morten Papes opvækst i Urbanplanen på Amager og særligt hans oplevelse med hans folkeskole og senere arbejdsplads Dyvekeskolen som henholdsvis vikar og elev i de frygtindgydende frikvarterer hvor han som elev bliver holdt delvist uden for de fælles lege som fodbold i skolegården. Han er ligeledes utilpas som vikar i skolegården hvor han hårdt prøver på at etablere sig som en autoritet, men fejler grusomt og i stedet bliver mobbet af de små børn i skolegården.
Miljøet er noget der er helt særligt for Morten Pape, og grunden til at han er troværdig som fortæller af de historier som han nu engang skriver. Han befinder sig i Urbanplanen på Amager, et sted som ligger til grund for hans historier, erfaringer og hele hans forfatterskab. Miljøet er barskt og ubarmhjertigt for et barn som Morten Pape. Især den tydelige følelse af ligegyldighed der bliver udvist fra staten. Dette vises bla. i teksten linje 3-4 hvor han skriver om de ujævne fortove og lappeløsninger på vejene, som ikke ses i de rigere dele af landet, selvom det ikke er individerne men kommunen der betaler dette. Derudover beskriver han på linje 70-80 hvordan han som vikar har brug for at opbygge autoritet overfor børnene der ellers ikke ville anse ham som værende en autoritet. Man ville tro at han var sikret i det mindste sin autoritet overfor børn der angiveligt må være i indskolingen, da det beskrives at de beklædes med flyverdragter og spiser sukkerfyldte morgenmadsprodukter.
Det er gratis at oprette en konto