Figur 35. Natrium har elektronstrukturen 2,8,1 mens natriumionen har elektronstrukturen 2,8.
11+
11+
+
Na
Na+
+
e-
Simple ioner
Ædelgasserne har alle undtaget helium otte elektroner i den yderste skal. Denne elektronstruktur giver særligt stabile atomer som ikke indgår i kemiske reaktioner. Det har ført til formulering af ædelgasreglen: Atomer opnår en stabil elektronstruktur når de har otte elektroner i den yderste skal. Når et enkelt atom afgiver eller optager elektroner for at opfylde ædelgasreglen, dannes simple ioner. Atomerne i gruppe 1 har som allerede nævnt én elektron i den yderste skal. Atomerne vil derfor afgive denne elektron for at få en elektronstruktur der ligner ædelgasserne, og dermed opfylde ædelgasreglen. Natriumatomet har elektronstrukturen 2,8,1. Når natrium afgiver elektronen i tredje skal, får det samme elektronstruktur som ædelgassen neon 2,8. Afgivelse af en elektron betyder at natrium så indeholder en proton mere end antallet af elektroner. Da protoner er positive, og elektroner er negative, fås en ladning på plus 1, hvilket skrives som Na+ som vist i figur 35. På tilsvarende måde har chloratomet som står i 17. gruppe, syv elektroner i den yderste skal. Chlor har elektronstrukturen 2,8,7 og skal således optage en elektron for at få samme elektronstruktur som ædelgassen argon (2,8,8). Når chlor optager en elektron, indeholder den herved en elektron mere end antallet af protoner, og ladningen bliver herved minus 1, hvilket skrives som Cl-. Na+ og Cl- er eksempler på simple ioner. Metallerne danner generelt positive ioner, mens ikke-metallerne danner negative ioner.
Det er gratis at oprette en konto