Slaget ved Dybbøl
Af [NAVN A], Aarhus Akademi 2019
Indholdsfortegnelse
Indledning:2
Slaget2
Hvordan startede konflikten4
D.G Monrad5
Efter krigen6
Konklusion6
Litteraturliste7
Indledning:
Den 18. april 1864 var en skæbnesvanger dag for Danmark. 37.000 preussiske soldater stormede Danmarks fæstning ved Dybbøl.
Kampen om Dybbøl foregik under den 2. Slesvigske krig fra den 7. april til den 18. april 1864. Danmark var overbeviste om, at de ville opnå en sejr. Cirka 10.000 danske soldater blev sendt til Dybbøl, hvor de sad og ventede på den store Preussiske hær, som skulle gå til angreb.
Danmark led et stort nederlag til Preusserne. Krigen endte med, at Danmark afgav hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen.
Det satte selvfølgelig spor på Danmarks politik, økonomi og kultur.
Jeg vil i opgaven først starte med at lave en kort redegørelse for forløbet af 2. Slesvigske krig 1864. Herefter vil jeg lave en analyse af krigens årsager, hvor jeg vil inddrage de vedhæftede bilag. Til sidst vil jeg lave en vurdering af, hvilken betydning krigen fik for kongeriget Danmark frem til 1920.
Slaget
I Danmarks øjne var Dannevirke det sikre bolværk mod tyskerne. Men den danske styrke, på 40.000 mand, var for lille til at kunne forsvare den lange stilling, som var 85 km lang. Samtidig frøs vandet til, pga. det hårde vintervejr. Så det stod klart for den kommanderende general C.J. de Meza at situationen ved Dannevirke var uholdbar. Mellem den 5. og 6. februar 1864 gennemførte de Meza, ubemærket af Preusserne, en tilbagetrækning til Dybbøl og Als, og sørgede for at den danske hær var intakt. Mange så tilbagetrækningen som forræderi fra de Mezas, konseilspræsidenten Monrad og kongens side. Monrad brugte generalen som syndebuk. For at stå stærkere til London-konferencen afviste regeringen tilbagetrækningen til Als.
Det er gratis at oprette en konto