I slutningen af sommerferien, kommer Onkel Jens og Tante Inger hjem. Jeg har det stadig dårligt med, at jeg glemte at slukke de stearinlys. Min mor sætter et opslag op på Facebook, hvor folk kan donere hvad end de nu har, til et nyt sommerhus. Hun ved det ikke vil virke, men hun siger selv ”Vi giver det bare et skud, hvad er det værste der kan ske?”.
Næste dag møder jeg Anne nede ved bækken, sammen med Julie. ”jeg kan stadig ikke fatte at du har en lillesøster” ”Hun hedder Julie” ”Det var da et fint navn” ”mig, Julie” siger skrigeungen. Da mig og Julie kommer hjem, står mor klar med en kasse jordbæris. ”Is, Is” siger skrigeungen. ”ja det er is, men ikke til jer” ”hvem er det så til?” ”Det er til de nye naboer som lige er flyttet ind i nr. 6” ”hvor kommer de fra?” ”Det ved jeg ikke Mads, men du kan da gå over med isne, og spørger”.
Da jeg er halvvejs over vejen, ser jeg et hoved stikke ud ad vinduet. ”Hej, er det jer der lige er flyttet til?” spørger jeg. ”Ja, det er os” siger en dreng. ”Hvad hedder du?” spørger jeg ”Jeg hedder Kasper” Siger han. ”Må jeg komme ind?” ”Ja selvfølgelig!” siger han. Jeg træder ind i det store hvide hus, med det samme for jeg øje på en stor samling af pokaler, diplomer og medaljer. ”Er det din samling?” Spørger jeg. ”Nej det er min fars” ”Der er godt nok mange!” ”Han er også danmarksmester i Taekwondo”. Jeg giver ham pakken med jordbærisene. ”Ej, Tusinde tak” Siger han. ”Selv tak, Det er en indflyttergave” han åbner den, og giver mig en af isne. ”Hvorfor er i egentlig flyttet til?” Spørger jeg. ”Min far har fået nyt arbejde” siger han. ”Hvor kommer du fra?” ”Jeg kommer fra Ikast” ”Skal du gå på skolen, lige derover?” spørger jeg. ”Ja, Det skal jeg” ”Fedt, så skal vi gå i klasse sammen”.
Det er gratis at oprette en konto