Vi har valgt folkeeventyret Rødhætte. Den blev nedskrevet mellem 1812-1815. Før 1812 var det bare en mundtlig fortælling der blev fortalt. Fortælleren af eventyret har valgt at skrive i 3 person. det kendetegnes ofte ved f.eks “ Jægeren trak skindet af ulven” “Han tog derfor sin kniv og begyndte at skære ulvens bug op”. Dette får os til at få en bedre forståelse af teksten, fordi sproget ikke er så beskrivende, men mere fortællende. Da der ikke er så meget beskrivende bliver man nødt til at kigge på den enkelte personers handlinger og følelser. Det kan måske skyldes at fortælleren holder sig meget objektiv igennem eventyret, i stedet for at holde sig subjektiv. Hvilket vil sige at man kun knytter bånd til nogle af personerne.
Genretræk
I eventyret kan vi se tydelige genretræk på at det er et folkeeventyr. F.eks starter Rødhætte med at være hjemme og få den her besked af sin mor, og så tager hun straks afsted mod bedstemoderens hus, som ligger under TRE træer (de magiske tal).
Hvis vi går tilbage til det genretræk “hjemme - ude - hjemme” hvor Rødhætte får af vide af sin mor, inden hun tager afsted, at hun skal blive på stien. Når Rødhætte er hjemmefra bryder hun den aftale hun havde lavet med sin mor, fordi hun går ind i skoven, og det er så der hun bliver møder det onde nemlig ulven. Her kan man sige at Rødhætte bliver sat på prøvelse, hun er ligesom ikke tryg mere. F.eks når hun er hjemme ved sin mor, får hun af vide hvad hun må og ikke må. Vi får præsenteret den her talende ulv da rødhætte er ude i skoven. Ulven er lidt ligesom en person, altså her har vi at gøre med noget personificering.
Det er gratis at oprette en konto