Vi kan ikke undgå at høre musik i dagligdagen. Om man så ønsker det eller ej, omgiver den os. Der har altid været musik. Den har eksisteret i alle menneskelige kulturer gennem de sidste 50.000 år. Det ældste instrument vi i dag kender til, er en 35.000 år gammel fløjte lavet af fugleben.
Har musikken ændret betydning gennem tiden? Kunne man forstille sig, musik har været en kommunikationsvej eller et faresignal, før man overhovedet havde udviklet sprog? Der findes mange teorier, om musikkens evolutionære opståen, og dette kunne være en. Andre mener, musikken opstod, fordi aber bedre kunne skræmme fjender ved at støje i takt, frem for hver for sig.
Hvad er det, der er så fantastisk ved musikken? Hvordan kan den få os til at glemme tid og sted, rive vores koncentration væk i længere tid, få os til at græde, føle smerte, kærlighed eller frygt?
Ifølge artiklen ”Musik på hjernen” (Peter Vuust 2010) viser undersøgelser i hjernen, at musik faktisk aktiverer belønningssystemet. Et system som ellers aktiveres af ting som feks. føde, sex og euforiserende stoffer. Dette belønningssystem spiller en væsentlig rolle i forbindelse med den oplevelse af nydelse, vi tid til anden oplever, og som de fleste af os søger. Betyder denne opdagelse, at musik har et biologisk formål på lige fod med føde? Kan man overhovedet associere musik med sådanne basale overlevelsesmekanismer?
Det er gratis at oprette en konto