Genetik og arvelige egenskaber: familieundersøgelse

Genetik betyder arvelighedslære. Vi har vores arvelige egenskaber fra både vores mor og fra vores far, fordi vi har fået et sæt kromosomer fra hver af dem. I alt 23 kromosomer har vi fået fra hver af dem, og det betyder at hvert menneske har 46 i alt. Kromosomerne findes inde i cellernes kerne, men de kan ikke ses. De er parvis ens, og den ene halvdel stammer fra moderen, og den anden halvdel stammer fra faderen. Alle cellerne i vores krop, bortset fra de røde blodlegemer og kønscellerne, indeholder en kerne med det samme indhold som kernen i kromosomerne. Et kromosom består af nogle proteinstoffer og DNA (DeoxyriboNucleid Acid). Det er DNA der er det vigtigste i kromosomerne. I DNA’et er vores gener og arveanlæg indbygget i en struktur der ligner en stige. Elementerne i denne stige kaldes nukleotider. Hvert nukleotid er opbygget af fosfatsyre, sukkerstof og en kvælstofholdig base.

Ved kopiering af DNA sker der det at DNA strengene spaltes ved hjælp af et enzym. Så sættes der nye nukleotider på. Så bliver resultatet at der bliver to nye DNA strenge hvor den ene halvdel i hver af dem er ny, og den ene er den gamle spaltede.