Trappetrinnene på DNA trappen er af de fire stoffer adenin, cytosin, guanin og thymin. To af de stoffer udgør et trappetrin, men de sidder ikke tilfældigt. Hvis der er et adenin på den ene side er der altid et thymin overfor. Og det samme med de to andre stoffer.
Hvordan skal koden læses?:
Rækkefølgen af par på DNA – strengen giver koden for de proteiner vores celler danner. Når cellen skal lave et protein efter DNA-koden, giver tre af stofferne på stribe koden for en bestemt slags aminisyre. DNA findes ind i cellekernen.
Forskellige arvelige egenskaber:
Arvelige egenskaber kan f.eks. være pelsfarven ved kaniner eller bladenes form på et egetræ. Men det kan også være f.eks. blodtyper, evnen til at spille musik. Nogle arvelig egenskaber er MEGET tydelige, som f.eks. hudfarve, øjenfarve osv.
Når en celle deler sig:
Når en celle deler sig og bliver til to nye celler , for hver celle et ens sæt kromosomer. Derfor bliver der lavet en kopi af kromosomerne inden de deler sig. Langt de fleste celler dannes ved mitose. Fx når der dannes nye celler på vores hud.
Mennesket har 46 komosomer, guldfisken har 34:
I langt de fleste celler i kroppen er der 46 kromosomer. Det er kun sædceller og ægceller at kromosomantallet er anderledes. De har nemlig 23. Det betyder at når en ægcelle bliver befrugtet af en sædcelle, dannes der 46 kromosomer. Og det er netop det antal et menneske skal have.
Det er gratis at oprette en konto