Analyse af H.C. Andersens 'Den grimme ælling'

Præsenter eventyret: Titel - og forfatter og årstal, hvis det er et kunsteventyr eller et antievnetyr. Fortæl også kort, hvilken genre inden for eventyr, eventyret tilhører.

Forfatter: H.C.A., Hans Christian Andersen, født 2.4.1805 i Odense var en dansk digter og forfatter. Hans tekster er blevet oversat til næsten 170 sprog. H.C.A. var født i en fattig familie. Hans far var skomager, og hans mor var vaskekone. Han flyttede til København da han var 14 år gammel, med håb om at blive en balletdanser. Han prøvede lykken i teateret, men selv om det mislykkedes så blev han for resten af sit liv tæt forbundet med teatret, som forfatter af skuespil og som oversætter og bearbejder af udenlandske stykker. H.C.A. døde 4.8.1875.

Genre: Genren er et kunsteventyr, fordi teksten indeholder typiske træk for et kunsteventyr, nemlig det at eventyret har en forfatter, og der er en tydelig morale i eventyret. Det har en lang miljøbeskrivelse, og sproget er mere kompliceret, men også forståelig.

Sproget i HC Andersens eventyr er generelt meget beskrivende, så selv børn kan forestille sig de fantastiske billeder af eventyrets gang, et godt eksempel på dette i ’Den grimme ælling’ er: ”Fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der var saa høie, at smaa Børn kunde staa opreiste under de største”. Hele eventyret er spækket med adjektiver, positive såvel som negative, for at beskrive stemning så fyldestgørende som muligt, og for at sætte fantasien i gang hos tilhøreren. Et andet af Andersens kendetegn, er brugen af ste på enden af sine adjektiver, for eksempel ”Den smukkeste svane på søen”, dette bruges for at understrege den fantastiske verden, eventyret udspiller sig i. Det beskrivende, detaljerede og billedrige sprog er kendetegnende for et kunsteventyr. I begyndelsen fortalte HC Andersen sine eventyr højt for børn såvel som voksne. Senere skrev han dem ned så de kunne læses. Det lyser lidt igennem sproget, at selvom der er detaljerede beskrivelser, er det kun ællingen man ’kender’ og der er kun ét hovedforløb, uden nogle sideløbende, hvilket gør det lettere at overlevere eventyret mundtligt.