Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse via sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har stået i skyggen. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.
Kilde: https://forfatterweb.dk/oversigt/zfupz00
Referat:
Bogens hovedperson er en 19-årig ung, der er beboer på en psykiatrisk institution. Hovedpersonen fremstår i bogen som en naiv person, der har vanskeligt ved at forstå verden omkring sig. Han køber som 14-årig, før sin indlæggelse, en film med titlen “Hjerterfri” og bliver meget optaget af filmen. Hovedpersonen i filmen, Linda, bruger mange ordsprog, så som ”Livet er, hvad man gør det til” og ”Hvis man ikke kan tåle lidt modgang, så egner man sig ikke til at leve”. Hovedpersonen er meget påvirket af filmen, og lader sig inspirere af Lindas citater og af filmen i øvrigt. Filmen handler om Lindas liv. Hovedpersonen har en ven på institutionen, hans navn er Willy. De to sidder for det meste dagen lang og ser “Hjerterfri”. En dag finder hovedpersonen ud af, at Linda fra filmen rent faktisk lever. Han og Willy beslutter sig derfor for at flygte for at finde Linda. De sætter ild til den psykiatriske institution, hvorefter de flygter. Hovedpersonen har dog vanskeligt ved at skelne mellem filmens Linda og skuespillerinden, hvis navn er Ulla Vilstrup. Da han finder Ulla Vilstrup, bliver han i første omgang skuffet, da hun er blevet en ældre dame. De sætter sig sammen for at se "Hjerterfri", men Ulla Vilstrup tilkalder politiet. Da politiet ankommer, lader de Ulla og hovedpersonen se filmen færdig.
Det er gratis at oprette en konto