Nu er der kun tre dage til at jeg tager rejsen helt alene ind over Atlanten i en sejlbåd, jeg glæder mig så meget at jeg allerede er gået i gang med at pakke. Mor hjælper selvfølgelig, og på onsdag skal vi ud og handle ind til turen, og indkøbslisten er nærmest en meter lang, godt det ikke er mig som skal betale. Når jeg sidder og tænker på turen alene over Atlanten bliver jeg glad og helt varm indeni, ved tanken om hvor spændende det vil blive, og hvor smuk en oplevelse jeg får. Det er ikke mange som får denne chance for at opleve det atlantiske ocean. Jeg skal alene af sted, så jeg får mange dage til at mærke mig selv og naturen. jeg håber jeg vil se en masse flotte dyr i havet, opleve de flotte solnedgange som spejler sig i vandet og ligge på den vippende båd og se op på stjernehimlen.
Jeg tror denne her tur vil give mig en masse mod, og give mig troen på mig selv, at jeg kan opnå alt jeg brænder for i livet. Det kan være det er én [NAVN A] der tager af sted, og en helt ny, forandret og bedre [NAVN A] der kommer hjem.
Det er gratis at oprette en konto