Det er nogle mennesker der her meget indflydelse og viden omkring emnet, fx Privatskoleforeningens formand, Kurt Ernst, Direktør i børneforvaltningen i Brøndby Kommune, Helge Skramsø, og formanden for Danmark Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og det gør at artiklen bliver meget troværdig og kvalitativ. Udover de kilder så er der også tal med, som virker som kvantitative data, så det vil sige at den både er kvantitativ og kvalitativ.
Der er både konservatisme, konservatisme og lidt socialisme i artiklen. Konservatismen ser vi i moderen, Charlotte Birk Bruun, til at starte med, da hun siger at hun gerne vil have sendt hendes barn i en folkeskole, hvis bare det havde været ”som det var engang”. Det viser at hendes tankegang er konservatistisk til at starte med, fordi hun værdisætter det gamle og traditionelle. Hendes tankegang ændres til en liberalistisk tankegang idet at hun er med til at stifte en privatskole. Hun bliver altså liberalistisk fordi hun ikke ”får lov” til at være konservatistisk. Det socialistiske fremtræder da undervisningsministeren Christine Antorini fra socialdemokratiet kommer med nogle socialistiske kommentarer, fx ”Folkeskolereformen ser ikke ud til at have bremset strømmen af elever fra folkeskoler til privatskoler”.
Hvis artiklen havde været skrevet med ”socialistiske briller på”, i stedet for liberalistiske og konservatistiske, havde der nok været flere socialistiske kilder og kommentarer, samt det ville komme til at påvirke artiklens budskab og sætte fokus på fordelene ved folkeskolereformen og mere det negative ved privatskoler.
Det er gratis at oprette en konto