At bestemme sin egen blodtype ud fra AB0-blodsystemet og Rhesus-blodsystemet samt at sammenligne hele holdets blodtypefordeling med den danske befolknings blodtypefordeling.
Teori
Der findes en lang række forskellige blodtyper hos mennesker. De to væsentlige blodtypesystemer, som vi arbejder med, er AB0-systemet og Rhesus-systemet. I AB0-systemet er der tre aleller IA, IB og I. IA, giver antigen A, IB giver antistof B, mens I ikke har noget antigen, da de begge er recessive. IA og IB er lige dominerende, og er begge lige udtryk i fænotypen (codominans). I blodets plasma findes der antistoffer tilsvarende til AB0 systemets antigener. I Rhesus-systemet er der to alleler ”R” og ”r”. Den dominante allel koder for et antigen som kaldes Rhesusantigenet. Den recessive allel koder ikke for noget antigen. Når man skal bestemme en blodtype på et eldonkort, sker det vha. blodets reaktion med antistofferne på eldonkortets felter. I rhesussystemet skelnes der mellem RhD pos og RhD neg antistofferne som tilsvarer de antigener man er født med. Hvad man er født med, kommer an på hvad sine forældre har, dette kalder man genetisk nedarvning og kommer an på hvilke fænotyper de har. Genoytpen er den genetiske indretning af et individ som bliver bestemt af ens forældre og kommer an på om nedarvningen var dominerende eller recessiv. Dog er et afkoms genotype ikke entydigt bestemt af forældrenes genotype, dette fænomen kaldes udspaltning som først blev observeret af Gregor Mendel.
Det er gratis at oprette en konto