Formålet med øvelsen er at bestemme min egen blodtype, samt at sammenligne klassens resultat med landsgennemsnit.
Teori:
Blod består af mange forskellige dele røde blodlegemer (45 %), plasma (55 %), hvide blodlegemer og blodplader (< 1 %). Plasma består af 90 % vand, 7 % plasmaproteiner og 3 % hormoner, antistoffer, ioner, affaldsstoffer, næringsstoffer og opløste gasser.
Det der ligger grund for at blod inddeles i typer er antigenerne, som er et protein, der sidder på oversiden af de røde blodlegemers cellemembran. Der findes to slags antigener: A og B og det vil sige at de røde blodlegemer forekommer i fire udgaver: Et hvor der er A-antigen på ydersiden(blodtype A), et med B-antigen på ydersiden (blodtype B), et med både A- og B-antigen (blodtype AB) og et helt uden antigener (blodtype 0). Disse fire typer giver fire forskellige muligheder for A-B-0 blodtyper.
Vi har også et andet system til inddeling af vores blodtyper. Det kaldes Rhesus systemet. Modsat ovenstående system indeholder dette system dog kun to typer: Rhesus positiv og Rhesus negativ. Rhesus positiv har et Rhesus-antigen på de røde blodlegemers overflade, hvor Rhesus negativ ingen antigener har. Dette er vigtigt at vide, når vi f.eks. skal have en blodtransfusion, da personer med Rhesus negativ kun kan modtage Rhesus negativt blod.
Det er gratis at oprette en konto