Socialisering: Den indlæring af roller, normer og vurderinger, der sætter et menneske i stand til at begå sig socialt i samvær med andre. Forskellen på identitetsdannelsen før og nu er, at den primære socialisation er svækket og den sekundære syrket.
Primær socialisering: Den finder sted i familien eller gennem kontakter, der kan sidestilles som familierelationer. I familien socialiseres barnet med det udgangspunkt, at det er unikt og erstateligt, og alt foregår på barnets præmisser. De oplever som værende i centrum.
Sekundær socialisering: Den finder sted i børneinstitutionen, i skolen, blandt kammeraterne og gennem massemedierne. På en institution er man én blandt mange, og man må tilpasse sig et fællesskab. Fælles for alle arenaer er, at de rummer mulighed for "præsentation", "genkendelse", "korrektion" og "bekræftelse" af én selv. Man tilpasser sig gruppens normer, værdier og roller (forventninger til det enkelte gruppemedlem). Lever man ikke op til det, kan det resultere i sociale sanktioner. Vi foretager valg af sprog, mode, holdninger mm. til den arena, vi befinder os i.
Dobbeltsocialisering: Man taler om en dobbeltsocialisering, når barnets socialisering i hjemmet og institution foregår på samme tid.
Kernefamilie: En kernefamilie er en familie, som består af en far, en mor og et eller flere børn. En kernefamilie er hvor alle er glade, og er en familie med omsorg, kærlighed og har det godt med alle omkring sig. Mor og far er glade for hinanden og børnene er glade.
Det er gratis at oprette en konto