Rapport om kernefaglighed i samfundsfag

I det følgende forsøger den tværgående fagkonsulentgruppe i samfundsfag at komme med overvejelser til det videre arbejde med kernefaglighed i faget. Efter en kort indledning besvares i afsnit 2 de stillede spørgsmål i den anførte rækkefølge. Bilag A og B indeholder en kortlægning af faget (timetal, niveau, indhold og mål) fra grundskole til og med ungdomsuddannelserne.

1. Indledning

I sammenligning med de øvrige fag i det danske uddannelsessystem er samfundsfag et nyt fag. Eksempelvis bliver det først et selvstændigt fag obligatorisk i grundskolen i 1993. I det almene gymnasium har faget (eller elementer deraf) eksisteret som en del af den obligatoriske historieundervisning. Samfundsfag kommer først ind som selvstændigt fag i 1968. Fagene samfundslære og samfundsøkonomi var obligatoriske fag på handelsskolerne langt tidligere. Traditionelt opfattes indholdet i samfundsfag som bestående af de fire discipliner: international politik, politologi, sociologi og økonomi. Hertil kommer samfundsfaglig metode. Fagets indholdsmæssige opdeling afspejler de væsentligste elementer i statskundskabsstudiet. Opdelingen gentages i stort set alle gældende fagbilag og vejledninger for faget uanset uddannelsestrin, men kravet om undervisning i tværdisciplinære emner veksler fra uddannelse til uddannelse. I nogle uddannelser kan disciplinen økonomi læses som et selvstændigt fag. Det gælder fx HTX med valgfaget nationaløkonomi. I HHX er faget international økonomi obligatorisk, medens faget EU og internationalt økonomisk samarbejde er valgfag på HHX. I arbejdet har udvalget også valgt at inddrage disse fag, som har et snævrere fokus. Trods et snævrere genstandsområde for disse fag har vi valgt at omtale de samfundsfaglige fag under fællesbetegnelsen samfundsfag.