1 / 3 sider - klik for at bladre

Partiernes vælgerprofil i Danmark 2007

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Partiernes vælgerprofil i Danmark 2007 er en samfundsfag-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (548 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 17. marts 2020.

Redegørelse for partiernes vælgerprofiler i Danmark i 2007. Opgaven analyserer vælgeradfærd hos folk ude af erhverv og højere funktionærer, med fokus på Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre og De Konservative. Centrale begreber som nærhedsmodellen, catch-all partier, marginalvælgere og værdipolitik gennemgås.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af partiernes vælgerprofiler i Danmark med fokus på vælgeradfærd og politiske modeller. Giver god indsigt i emnet.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • catch-all partier
  • dansk folkeparti
  • dansk politik
  • det radikale venstre
  • issue-voting
  • nærhedsmodellen
  • socialdemokratiet
  • venstre
  • vælgerprofiler
  • værdipolitik

Folk ude af erhverv stemmer oftest på Dansk folkeparti, fordi vælgerprofilen typisk er ældre.

Vælgerprofilen hos folk der er ude af erhverv, er i denne sammenhæng, personer på pasnsion, efterløn og førtidspansion. er størst tilhænger af Dansk Folkeparti og som er på 35,3 procent, fordi folk stemmer efter det parti som passer bedst til deres egne vilkår, som man også kunne kalde efter nærhedsmodellen.

Dansk Folkeparti har meget fokus på den ældre generation Dansk Folkeparti´s ideologi er venstreorinteret gammelpolitik, og dermed er det økonomisk højreorinteret hvilket betyder at på områder som invandrepolitik er det også højreorinteret. Det betyder altså at sammenhængen hos vælgerprofilen kan forklares med nærhedsmodellen, da Dansk folkeparti ligger holdningsmæssigt typisk med de ældre i samfundet. Pansionisterne og efterlønsmodtagerne får opfyldt deres vilkår mest muligt

hos Dansk Folkeparti. I dette tilfælde stemmer man ikke ud fra klasser, men derimod ud fra en bestemt holdning.

Socialdemokratiet og venstre er et catch- all parti, fordi så ville de kunne nå ud til flest stemmer som muligt.

Partierne er blevet catch-all partier, som har et større fokus og dermed forsøger at appellere til den større befolkning. Marginalvælgeren stemmer efter partiernes holdning til en bestemt sag, så de kan få deres vilkår opfyldt. Marginalvælgerene stemmer hyppigst på et parti det er tæt på midten i dansk politik. Størstedelen af de vælgerne undersøgelsen fortrækker at stemme på Socialdemokratiet og Venstre, er fordi partierne stemmemaksimerer for at nå medianvælgeren, gør derfor catch-all partier, det med at nå til flest vælgere ved at have et bredere fokus end partier som f.eks. Enhedslisten eller Alternativet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver