Samarbejde i rød blok

Tabel 1. Partivalg og holdning til skat og offentlig service. 2019. Absolutte tal.

Lavere skatter

Forbedring af den offentlige service

I alt

Socialdemokratiet

10,18%

89,82%

100,00%

Socialistisk Folkeparti

6,12%

93,88%

100,00%

Enhedslisten

5,95%

94,05%

100,00%

Det Radikale Venstre

19,25%

80,75%

100,00%

Alternativet

12,80%

87,20%

100,00%

Det Konservative Folkeparti

56,67%

43,33%

100,00%

Nye Borgerlige

58,52%

41,48%

100,00%

Liberal Alliance

76,19%

23,81%

100,00%

Dansk Folkeparti

33,40%

66,60%

100,00%

Venstre

47,89%

52,11%

100,00%

Valget i 2019 endte med en rød regering, sammensat af Socialdemokratiet i en mindretalsregering, med parlamentarisk grundlag, altså Radikale, Enhedslisten og SF som støttepartier. Men vil denne regering kunne bestå, hvis der foreligger sig et dårligt samarbejde i den røde blok? Det vil jeg undersøge, på baggrund af Bilag B1 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2, tabel 3, tabel 4), hvor der er stor enighed om, at selvom partierne tilhører den samme blok, har de forskellige standpunkter. Undersøgelsen vil have særlig fokus på stemmeadfærd og vælgergrupper, hvilket understøttes af bilag, relevante beregninger og diagrammer. Ydermere vil den ny politiske model, og viden omkring den, også anvendes.

Værdipolitik

Partierne i rød blok, stemmer mindre ens i Folketinget, end de gjorde 5 år tidligere. Dette kan udledes af figur 2, hvor vi kan se en udvikling i partiernes enighed fra 2011-15 versus 2015-19. Et spændende udgangspunkt, ville være Enhedslisten og Socialdemokratiet, hvor der har været en forandring på omkring -25 procentpoint, som kan forklares på baggrund af tabel 2. Enhedslistens og Socialdemokratiets vælgere har her en forskellig holdning til, hvorvidt indvandring er en trussel mod Danmark. Udlændinge- og indvandrerpolitik, har været et barnepunkt i dansk politik, i de seneste år, hvor Socialdemokratiet har samarbejdet tæt med Dansk Folkeparti, og derfor strammet deres udlændingepolitik, der hjalp dem med at vinde regeringsmagten i 2019. Årsagen til dette er at Socialdemokratiet er et catch all parti der, efter Kaare strøms teori, er vote seeking, og derfor prøver at opnå en stemmemaksimering. Derimod er Enhedslisten et policy seeking parti, der gerne vil gennemføre deres politikker, efter den socialistiske ideologi, hvorlunde deres venstreorienterede værdier belyses. Hertil kommer figur 1, der placerer Enhedslisten omkring -50 på den værdipolitiske akse, sammen med SF ved -40, men Socialdemokratiet omkring +10, hvilket skyldes udledelserne af de andre figurer. I tabel 2 ser vi at 53,1% af Enhedslistens vælgere er helt uenige med udsagnet ”Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart”, mens kun 15,2% af Socialdemokratiet er helt uenige, dog ser vi også at Socialdemokratiets vælgeres holdning er spredt udover skalaen, hvilket drager tilbage til tidligere nævnt, at Socialdemokratiet er et catch all parti, der vil maksimere sine stemmer ved at ramme en bredere vælgergruppe, eller medianvælgeren. Medianvælgeren er dog rykket længere mod Dansk Folkeparti, og derfor en mere indvandrekritisk retning. Et tydeligt eksempel på dette, er valget i 2015, hvor Socialdemokratiet tabte valget, da deres udlændingepolitik var for lempet, og en masse af vælgerne stemte i stedet på bl.a. Dansk Folkeparti, derfor må de vælgere være issue votere, der stemmer ud fra et specifikt problem. Samlende kan man sige at dette vil være med til at forvrænge samarbejdet i rød blok, med henblik på værdipolitik, hovedsagligt med Socialdemokratiet på den ene side og støttepartierne på den anden side, ligeledes med figur 1. Til sidst, er det vigtigt at pointere, at samme tid med at Socialdemokratiet er vote seeking, er de også office seeking og efterstræber derfor regeringsmagten. Lars Løkke foreslog ved valget i 2019, en SV regering, med et samarbejde over midten, dog har Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen kasseret den idé og siger i stedet at Venstre skal hives i den liberale retning. Dette tilbagelader Radikale, Enhedslisten og SF, som Socialdemokratiets eneste samarbejdspartnere, og Socialdemokratiet må derfor indgå i flere kompromiser for at få samarbejdet til at fungere.