Refleksion over tidlig globalisering og kolonisering

I begyndelsen af 1400-tallet begyndte lande fra asien at sende flådeekspeditioner, der skulle udforskede disse store farvande i asien. Disse flådeekspeditioner nåede så langt ned af Afrikas kyster. I denne sammenhæng var Kinesernes konklusion at disse barbariske lande ikke havde noget at byde landet Kina. På dette tidspunkt havde man hørt om Europa, som havde disse ædelmetaller. Men havde faktisk ikke andet at byde Kina på dette tidspunkt. Fra midten af 1500–tallet fik europæiske stater dog tilladelse til at etablere handelsstationer på Kinas kyst, men i modsætning til i Indien spillede de ikke nogen som helst rolle i kinesisk politik. Japan havde holdt sig uden for europæisk indflydelse har delvis de samme årsager. Japan var i modsætning til Indien et etnisk homogent samfund med en egen kultur, en stærk national identitet og et centraliseret kejserstyre. Japanerne tillod end ikke handelsstationer på deres territorium og holdt sig fri af europæisk indflydelse.

Så kommer vi igennem Amerika med om indianerne var mennesker og hvilke kulture og typer disse indianer var? Vi hører om denne præst ved navn Bartholomeo de Las Cases. Som taler for at man skal behandle disse indianer ordenligt og prøver at åbne øjne om med disse beretninger og citar han skriver om dem. Grundet disse beretninger var da han med Colombus rejse til Amerika opdagede han, hvordan spanske godsejere behandlede indianerne og fik medlidenhed med dem. Det startede debatten om menneskers rettigheder. Han stræbte efter, at undersåtterne skulle behandles på lige fod med alle andre. Han stod overfor en teolog ved navn Juan Ginés de Sepúlveda, som argumenterede for, hvorfor indianerne ikke skulle have disse rettigheder. Han udtrykte blandt andet, at indianerne blot var uciviliserede menneskeædere, som ikke kunne betegnes som mennesker og at det var retfærdigt at de erobrede Amerika.