Angola har været plaget af mange lande. De har f.eks. haft borgerkrig i 30 år.
Mellem 500.000 og en million mennesker er døde på grund af krigen, og millioner er flygtet fra deres hjem. Angola er et land rigt på råstoffer som olie og diamanter, og der er mange frugtbare områder i landet. Men alligevel hører det til blandt verdens fattigste. Det er kun en ganske lille gruppe mennesker, der har haft glæde af indtægterne fra olie og diamanter, og det meste af overskuddet er blevet brugt til våben i den langvarige krig. I august 2002 blev der imidlertid endnu en gang underskrevet en fredsaftale, som denne gang ser ud til at have effekt. Fredsslutningen øgede behovet for humanitær bistand, idet der blev åbnet for adgang til områder, som tidligere var utilgængelige på grund af konflikten.
De har også blevet koloniseret af Portugal. De første portugisere steg i land ved udmundingen af Congofloden i 1482, og indledte dermed koloniseringen. Den fandt i første omgang sted gennem missionsstationer og handel. Først senere begyndte portugiserne at sende ekspeditioner ind i landet.På den anden side af Atlanterhavet havde Portugal i begyndelsen af 1500 tallet underlagt sig Brasilien, hvor der blev anlagt store sukkerplantager. Til dem behøvedes arbejdskraft, og slavehandelen fra Vestafrika blev indledt. Fra år 1500 til 1820 blev der udskibet 4-5 millioner slaver - alene fra Angola. Det er den direkte årsag til den spredte befolkningsstruktur, der fortsat præger landet. Den tidligere udvikling af landet standsede, da den mest produktive del af befolkningen blev sendt ud af landet. Den tidligere fred blev brudt af portugisiske våben og fordi stammehøvdinge og handelsfolk lod sig bruge som slaveopkøbere for portugiserne. Slaverøveriet og krigene reducerede den angolanske befolkning fra 18 millioner i 1450 til knapt 8 millioner i 1850.
Det er gratis at oprette en konto