Vi forventer at sygdommen smitter når en ikke smittet person kommer i kontakt med en person der har sygdommen.
Teori
Immunforsvaret er kroppens forsvar mod bakterier og virus, det kan deles op i det medfødte forsvar og det adaptive immunforsvar. Det medfødte immunforsvar består af forskellige kemiske og fysiske barriere, samt en cellulær del og en ikke cellulær del. Den cellulære del består af: Makrofager, der er til stede i det perifere væv og som genkender mikroorganismer med sine receptorer og indleder det i akutte inflammatoriske respons. De naturlige dræberceller, er til for at dræbe celler, der er inficeret med en virus. Dendritterne som spiser mikroorganismer nedbryder dem og præsentere antigenerne til T-cellerne, som derefter aktiveres. Den ikke cellulære del består af komplementsystemet, som er proteiner opløst i vores blodplasma som aktiveres til at angribe indtrængende mikroorganismer.
Det adaptive immunforsvar består af T-celler og T-hjælpeceller, B-celler herunder plasma og hjælpeceller. B-celler bliver kun til plasmaceller ved aktivering og producerer så antistoffer, der er proteiner med den evne, at de kan binde antigener, altså det vil sige at binde kropsfremmende stoffer.
ELISA (Enzyme linked immunosorbent assay) er en immunkemisk metode til at afsløre diverse antigener eller antistoffer i udtagne prøver, og der er det en meget anvendt metode til bestemme organiske stoffer. En anden fordel ved denne metode er, at den kan være med til at bestemme meget små stofmængder, samtidig med den store specifikke observering af de små stofmængder. Anvendelsen af ELISA metoden kan bruges og være meget relevant til at diagnosticere diverse sygdomme, eksempelvis ved opdagelsen af antistofproduktion for mononukleose (kyssesyge). Her kan immunologien også bruges til at påvise der er mulige at udføre ved brugen af antistoffer.
Det er gratis at oprette en konto