Formålet med dette forsøg er at lærer en metode at kende som vil kunne finde en farlig smittebærer, så man vil kunne stoppe smittefaren hurtigst muligt.
Teori:
Der er udviklet en række forskellige analysemetoder baseret på antistof-antigen-reaktioner, som kædes sammen med farveproducerende enzymer. De har fællesbetegnelsen ELISA – en forkortelse ad Enzym ImmunoSorbent Assay, hvilket betyder enzym-forbundet immun-påhæftnings analyse.
Formålet med ELISA-metoderne er at påvise, om der forekommer et bestemt antistof i fx en blodprøve.
Mennesket er født med et uspecifikt immunforsvar, som forsvarer kroppen mod alle typer af indtrængende mikroorganismer. Det uspecifikke forsvarssystem indeholder ikke genkendelsesmekanismer. Det er derfor rettet mod alle mikroorganismer. I de fleste tilfælde kan de uspecifikke forsvarssystemer hindre en infektion. I andre tilfælde forsinkes infektionen, indtil det specifikke bliver aktiveret.
Huden er uigennemtrængelig for mikroorganismer og har endvidere en lav pH pga. udskillelsen af sved og talg, som bl.a. indeholder lactat. Den lave pH medfører, at mange mikroorganismer ikke er i stand til at leve på huden. Slimhinderne udskiller slim, som vanskeliggør mikroorganismernes adgang til celleoverfladen. Hunden og slimhinderne har den funktion, at mange mikroorganismer har svært ved at inficere kroppen. Kroppens sekreter indeholder bakteriedræbende midler, som nedsætter levemuligheden for mikroorganismer.
Hvis en mikroorganisme (en virus) alligevel inficerer kroppen bliver den ædt af hvide blodlegemer, fagocytter. Disse celler er en uspecifik del af det cellulære forsvarssystem. Det uspecifikke forsvarssystem er ofte ikke i stand til at bekæmpe de indtrængende mikroorganismer, men hjælper det specifikke forsvarssystem til at starte bekæmpelsen.
Det er gratis at oprette en konto