Du må forstå at det endte som det gjorde og det var ikke for at såre dig. Men der var sket nok skade på vores forhold, og jeg kunne ikke blive ved med at være din støtte når du var nede i et sort hul.
Jeg fortryder ikke den tid vi tilbragte sammen og de minder som vi skabte, dog fortryder jeg heller ikke at jeg stoppede eventyret mellem os.
Det er svært for dig at blive svigtet igen, og det ved jeg godt især når du har det svært ved at binde dig til tryghed hos andre. Dermed ikke sagt at jeg ikke gik ind i en hård periode, med sorgen og smerten af det brudte bånd.
Du var ofte en god støtte ved min side og lagde kærligt en hånd, på mig når jeg havde det svært, og det værdsætter jeg meget.
Jeg respekterer din tankegang til livet, og lader dig fortsætte i din egne spor, i den retning som dine fødder nu sætter dem, men det bliver et liv, uden mig.
Jeg synes ikke det er fair for nogen af os. Hverken dig eller mig, derfor var det, det bedste valg.
Her har jeg et lille digt, med nogle råd til hvordan livet kan gribes an:
Det er gratis at oprette en konto