Storbritannien har pr. 31. januar 2020 forladt EU. Inden da blev den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har forhandlet med EU, godkendt. Ved udtrædelsen trådte en overgangsperiode dermed i kraft. Den gælder som udgangspunkt til udgangen af 2020 og betyder, at alle EU’s regler i perioden fortsat vil gælde for britiske borgere og virksomheder, og at forhold og rettigheder i øvrigt vil være uændrede i overgangsperioden. I perioden vil man samtidig forhandle om, hvordan det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal se ud.
Danmark har arbejdet for en ordnet britisk udtræden af EU og arbejder fortsat for et ambitiøst fremtidigt forhold mellem EU og Storbritannien. Uanset resultaterne af forhandlingerne vil Brexit dog ændre på måden, vi samarbejder og handler med Storbritannien. Brexit vil med andre ord få væsentlig betydning for Danmark.
Her kan du få overblik over, hvad Storbritanniens valg om at forlade EU betyder, samt Danmarks rolle i Brexit-forhandlingerne. Samtidig kan du læse om, hvordan de danske myndigheder håndterer Brexit. Du kan også få indblik i, hvad Brexit betyder for dig som borger eller for din virksomhed.
Uddrag fra opgaven
Frederikke Christensen Nørresundby Gymnasium og HF Samfundsfag fællesdelsopgave (2) 27/2-2020 Danskernes forhold til børnepasning og finansiering heraf 1a. Den første tabel viser, at 60% af de adspurgte mener, at det er familiens ansvar at betale for børnepasning, mens de resterende 40% oplyser, at det er statens ansvar at gøre det at yde finansiering. Tabel 2 Mænd og kvinder er relativt enige om, at offentlige institutioner skal være ansvarlige for børnepasning. Det er dog mændene, der er overbevist om, at familiemedlemmer og private udbydere også kan tage sig af børnepasning. Konsensus om, at børnene passer ind i offentlige institutioner, er 71,5.
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
