Det var tidlig søndag morgen, jeg var lige stået op og havde netop spist min morgenmad. Min mor havde brug for hjælp til at støvsuge hele vores hus, og spurgte om jeg ville hjælpe. Jeg gad ærlig talt ikke, men vi lavede en aftale om at hvis jeg gjorde det uden at brokke mig, så ville jeg få 50kr for det. Jeg takkede ja til aftalen. Jeg hentede støvsugeren og gik i gang med at støvsuge over alt. Jeg havde musik i ørerne og det var faktisk ok hyggeligt. Jeg var grundig med at støvsuge og var færdig efter ca en time. Min mor gav mig herefter 50 kr og jeg var meget glad for dette. Min søster kom ud i stuen da jeg netop var færdig med at støvsuge. Hun snakkede om at hun manglede penge til skoleboden og de snakkede lidt om det. Min mor bad hende om at gå ud med skraldet i den store skraldespand og de aftalte at hun ville få 50kr for det. Jeg sad og lyttede til det hele og følte mig ærlig talt uretfærdig behandlet. Tænk at jeg skulle arbejde i en time for 50kr og min søster skulle tømme skraldespanden, noget der ville tage højst 20 sekunder. Morale: mine penge bliver ikke mindre værd fordi min søster får det samme og ikke skulle yde det samme for at få dem. En anden morale : Mennesker skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens
Det er gratis at oprette en konto