Vores formål er at bestemme vores blodtype og hertil også finde ud af hvorfor blodtransfusion mellem to mennesker ikke altid kan lade sig gøre pga. vores forskellige blodtyper.
Materialer:
Fingerstikker
Pipette
Eldonkort
4 x plastikstav
Desinficerende serviet
Metode:
Eldonkortet kan bestemme blodtyper indenfor AB0-systemet og rhesus-systemet. For at bestemme sin blodtype skal man først og fremmest tage en pipette og komme en dråbe vand på hvert af de fire felter på kortet. Herefter skal man vaske sine hænder, desinficere stedet hvorfra blodprøven skal tages og sørge for at holde fingrene varme. Fingrene skal holdes varme da blodkarrenes diameter i varme fingre er langt større end i kolde fingre, og på denne måde vil der nemmere komme blod ud til fingrene. Ved hjælp af en fingerstikker prikker man et lille hul på siden af sin desinficerede finger og tager en dråbe blod til hvert felt. Herefter blandes blodet og den enkle dråbe vand på feltet sammen. Det er meget vigtigt at man ikke bruger samme plastikpind hver gang. Efter 1 minuts tid aflæses resultatet på eldonkortet. Blodet må ikke klumpe på kontrolfeltet, hvis dette sker er der sket en fejl ved blodtypebestemmelsen og forsøget skal gøres om.
Agglutination i anti-A feltet alene viser, at AB0-typen er A, mens agglutination alene i anti-B feltet viser, at blodtypen er B. Agglutination i begge felter viser blodtype AB, og ingen agglutination viser blodtypen 0. Hvis der forekommer agglutination i feltet anti-D betyder det, at man har rhesusantigenet, og dermed er Rh-positiv, hvis agglutination mangler viser det, at blodtypen er Rh-negativ.
Det er gratis at oprette en konto