'Den gyldne pige', et folkeeventyr

Da var en gang en mand og en kvinde. De havde en datter så smuk som en blomst. Den, der så hende, kunne ikke fjerne øjnene fra hende. Men moderen blev syg og død snart. Det tog ikke lang tid og faren giftede sig igen. Hans nye kone havde også en datter. Men i stedet for at tage sig af de to børn, passede hun kun på sin egen pige og kunne ikke uholde pigen som fandt. Dag efter dag hadede stedmøderen pigen og ønsker ikke længere at uholde hende derhjemme og en aften siger hun sin mand: - Jeg vil ikke have din datter hjemme. Kom ud herfra! Hvis ikke – vil jeg gå væk! Manden var trist. Han elskede sin datter meget og kan ikke smide hende væk hjemmefra. De begyndte at skændes hver dag. I dag et skænderi, i morgen et skænderi og faren var træt af skænderier. Til sidst bøjede han sig og sagde til sin kone: - Bage en kage! Stedmoren blandede en haske kage, lagde den i posen og gav den til sin mand. Faren førte pigen ind i skræmmende skov. Da de klatrede op på en bakke, fjernede faren kagen fra posen, rullede den ned og sagde: - Løb, skat, for at finde kagen. Pigen løb efter kagen ned i skråningen, og hendes far gemte sig og vendte derefter hjem alene. Barnet fandt kagen,tog den og klatrede igen. Hun begyndte at søge efter sin far og råbte efter ham. – Far, jeg greb kagen! Pigen vendte sig tilbage. – Far, hvor er du? Pigen begyndte at græde og vandrede gennem skoven indtil det var mørkt. Langs skoven i en træhytte boede en gammel kvinde. Da hun hørte en menneske stemme, kom hun ud og råbte i mørket: - Hvem græder der? Piger eller dreng? Hvid du er en pige, så kom til mig, hvis du er en dreng - gå ud! - Jeg er en pige – svarede barnet. – Så kom nu! – sagde kvinden. Pigen kom ind i hytten. Den gamle kvinde behandlede hende og lagede hende på seng. Snart faldt kvinden også i søvn. Om morgenen stod pigen op før kvinden. Hun gjorde rent og lavede morgenmad. Da den gamle kvinde vågnede og så hvad hendes gæst gjorde, hun smilede, men sagde ikke noget. Kvinden vaskede sig og gik ud i skoven. Men før det, hun instruerede pigen: - I kælderen har jeg flere slags slanger og firben. Du skal skolde klid og fodre dem. Du skal ikke være bange, fordi de ikke bider. Pigen skoldede kild, lod dem køl af og fodrede dyrene. Hun havde en halskæde med perler, rav den fra hinanden og bandt en halskæde til hver dyr. Ved middagstid kom den gamle kvinde tilbage. Dyrene skyndte sig at møde hende og begyndte at prale af: - Se, se, hvilket helsbånd har jeg! – Hvilket helsbånd jeg også har! - Jeg vil også binde et halsbånd til hende!- svarede kvinden smilende. Der var en flod nær hytten, der skiftede farve hver time. Da de spiste frokost, tog kvinden pigen til floden, lå på græsset og sagde: -Jeg tager en lur på græsset og du holder øje med vandet. Når rødt flyder, skal du ikke vække mig. Når du ser at det bliver blåt, vækker du mig ikke. Når sort flyder ud, vækker du ikke mig igen, men hvis gult vand kommer- vækker du mig! Den gamle kvinde sov snart i pigens skød. Pigen så på floden. Den ændrede farve time for time- rød, blå, grøn, sort. Men så snart den gule flød og pigen vækkede kvinden. Hun fangede pigen hurtigt ved håret og kastede hende ned i floden og råbte: -Hold fast, skat tag fat i hvad du kan! Pigen greb det, der var kommet til hende og da kvinden tog pigen ud af vandet, holdt hun en kasse. Den gamle kvinde overrakte hende en guldnøgle og sagde: -Når du går hjem, skal du åbne kassen med denne nøgle og se, hvad den er. Derefter sendte pigen i vejen slutningen af skoven og viste hende vej hjem. Da hun stod ved døren, lyste hun hele huset op, fordi det gule vand var gyldent og hun blev gyldent. Stedmoren bidte hendes læber at misundelse. –Hvad har du med i din kasse? –sprugte faren. Pigen åbnede den og alle gispede –kassen var fuld af guldmønter. Stedmoren blev grøn af vrede og råbte til sin mand: -Tag snarere min pige til den skov også! -Så bland en kage!-svarede manden. Denne gang forbød konen og blandede en dejlig kornkage. Faren førte pigen til bakken i skoven, rullede kagen, og da pigen løb efter kagen, gemte han sig. Så snart pigen fandt kagen, klatrede hun op på bakken, og så hun ingen der. Hun råbte og vandrede i skoven hele dagen. Da det blev mørkt, begyndte hun at græde. Den samme gamle kvinde hørte pigen og sprugte: -Hvem græder? Pige eller dreng? Hvis du er en pige- kom til mig, hvis du er en dreng- gå din vej! -Jeg er en pige!- besvarede pigen og gik ind i hytten. Den gamle kvinde behandlede hende og lagde i seng. Om morgenen, da solen var varm, stod kvinden op og hendes gæst sov stadig. Huset blev ikke renset og der blev ikke foretaget morgenmad. Men den gamle kvinde sagde intet. Hun vækkede pigen og sagde til hende: - Jeg går efter svampe. Rens du huset of fodre dyrene. De er i kælderen. Vær ikke bange for dem, fordi de ikke bider. Pigen skoldede kild, men hun ventede ikke med at køle ned og gjorde dem varme til dyrene. De begyndte at spise og brændte deres mund. Da kvinden vendte tilbage fra skoven, begyndte dyrene at klage over pigen. –Pigen brændte mig! Også mig! Og kvinden svarede: -Jeg skai også brænde pigen! Efter frokosten førte den gamle kvinde sin gæst til flodbredden. Da hun satte sig, sagde til pigen: -Jeg teger en lur og du skal se på floden. Når du ser floden løbe rød, skal du ikke vække mig. Når du ser at det grønne vand komme, vækker du mig ikke. Hvis det hvide kommer, skal du ikke vække mig igen. Hvis det bliver gul-vækker du ikke mig. Men når den sorte vand kommer-vækker du mig! Kvinden døs af, og pigen så af floden var rød. Det røde vand løb ud og det grønne kom. Efter af det flødt hvid. Derefter skiftede hvid til gul som guld. Pigen kunne lide det gulde vand og duppede sin lille finger i det og blev i øjeblikkeligt forguldt. Efter det guldne vand flydede sort. Så vågnede pigen den gamle kvinde. Hun rejste sig, greb pigen i håret og nedsænkede hende i det sorte vand og råbte til hende: - Hold fast,skat, tag fat i hvad du kan! Pigen greb alt, hvad hun fik og kvinden, og kvinden tog hende ud af vandet. Pigen holdt en kasse i hænderne. Kvinden gav hende en sort nøgle og sagde, at hun allerede skulle hjem. Så sendte den gamle kvinde gæsten til slutningen af skoven og lod hende gå. Så snart pigen kom ind i huset, besvimede moren - hendes datter var sort som en djævel og da de åbnede kassen, kravlede frøer, slanger og firben ud af den. –Hvad gjorde du med min datter? – råbte konen til sin mand. –Ah! – sagde han. Hvor jeg tog den ene, tog jeg den anden! Hvad jeg gjorde med den ene, gjorde jeg med den anden! Men hvor de gik hen, hvad de gjorde og hvad der skete – som du ved, det gør jeg også. De sidste år voksede pigerne op og blev piger klar til ægteskab. Så kongesønnen ville gifte sig med den gylde pige, fordi ingen var smukkere end hende i hele verden. Han sendte bude for at tage hende. Men den onde stedmor gemte den gyldne pige under en træbakke og klædte hendes datter i en brudekjole og glemte i et slør. Moren instruerede sin datter at vise kun guldfingeren under sløret og få folk til at tænke, at hun er den gyldne pige. Budene forlod og pludselig en hane stoppede dem med en sang: - Kukuriguu! Den gyldne pige under bakke – sorte pige ridende på en hest! Budene så på hinanden, og da de ikke forstod noget, forlod de igen. Hanen sang igen: - Kukurikuuu! Den gyldne pige under bakke – sorte pige ridende på en hest! Budene stoppede igen, og de besluttede at se, hvad der skete. Da de løftede sløret kiggede, så de en sort pige som djævlen. De vendte tilbage og fandt den gyldne pige skjult under bakken. Da de bragte den gyldne pige til kongesønnen, brændte hele slottet af skønhed. De to giftede sig og levede lykkeligt til deres dages ende.