Det er morgen. Selvom mine øjne er lukkede, kan jeg se lyset gennem mine øjenlåg. Der er også nogen som snakker, men jeg kan ikke høre hvad det er, de siger. Deres stemmer er fjerne og uklare. Pludselig bliver det stille og jeg hører en dør åbne og lukke. Jeg åbner mine øjne på klem, men alligevel finder solstrålerne dem, og jeg må kigge væk for ikke at blive blændet.
Jeg kigger rundt i rummet, men der er ikke meget at se. Ved siden af mig står et eller andet apparat og bipper, i hjørnet står der et lille bord med en klapstol, og selv ligger jeg på en bred, hvid seng.
Jeg har efterhånden opdaget at jeg er på hospitalet. Jeg ved godt, hvorfor jeg er endt her, selvom de fleste minder fra i går, er blevet vasket væk sammen med alkoholen, står sammenkørslen brændende klart. Lygterne, der kom nærmere og nærmere, Bachorgelkoncerten, der bragede i mine ører og Rex’ ansigt, fortrukket af smerte. Rex. Han er sikkert også endt her, på hospitalet.
Pludselig åbner døren sig igen og mine forældre kommer forsigtigt ind. De står helt målløse et øjeblik før min mor løber hen og kaster sine arme omkring mig.
Det er gratis at oprette en konto