Hun er præstens datter. Hun har glatbarberet isse, men har også haft lilla hanekam, kulsort og hvidt hår, som viser hun er ligeglad med hvad andre mener og at hun er rebelsk. Hun er ekstrem tynd, som gør hun bliver kaldt Neuengamme. Hun er klog, som ses i teksten: ”Stiller dem spørgsmål de ikke kan svare på, gennemhuller deres argumentation og bruger fremmedord, de ikke kender.”
Hun ryger og drikker, og fremstår i teksten som en hård og kold person, der viser sig senere at være en facade. Denne facade har hun opbygget, netop for ikke at blive såret – mere end hun allerede er. I teksten står der: ”…og min far var ligesom alle de andre steder, vi har været, til grin for konfirmanderne og til ærgrelse for menighedsrådet, der havde ventet sig noget mere jordnært af deres nye præst. Også her var jeg forberedt på, at det var mig, det ville gå ud over. Præstens datter. Sådan har det altid været, og jeg har lært at håndtere det. Lært at gå gennem byger af snebolde, lært at vaske spytklatter af håret, at cykle hjem på flade dæk. Endda lært at orientere mig i total isolation, lært at besvare udelukkelse med ophøjethed, lært at bevæge mig gennem landskaber af skarptslebent glas uden nogensinde at skære mig. Faktisk er jeg med tiden blevet så hærdet, at de andre bliver bange for mig. Skræmt af min frygtløshed, af mit blik, som får lærernes til at flakke, fordi jeg altid er klogere end dem.” Hun har gjort sig ligeglad, i det hun er blevet mobbet pga. sin fars præstationer som præst, og hun har valgt ikke at vise følelser og være ligeglad med andre, da hun ikke selv har fået kærlighed derhjemme, som hun forklarer i teksten: ”Mine forældre har ikke bemærket det, men for dem har jeg længe været usynlig.” Hun er indelukket og ked af det, fordi hendes mor drikker og hendes far er meget virkelighedsfjern, da han gemmer sig i filosofien og teologien.
Det er gratis at oprette en konto