Drengene fra Sankt Petri: handlingsreferat og personkarakteristik

Det hele starter i sommeren 1942. Professor Luffe, Søren og Gunnar er tilsammen rygraden i byens legendariske otter. Deres dunkle gemmested oppe på kirke loftet er fyldt op med små emblemer, diverse nummerplader og nogle få baretter. Her holder de små møder, og gennem går deres drengestreger. Churchillklubben er en af de første modstandsgrupper i Danmark, i 2. verdenskrig under det tyske regime. Gunnars lillebror Lars skal optages i klubben, og derfor gøres der klar til optagelsesritualet. Lars klarer optagelsesritualet med nød og næppe, og er nu en del af gruppen. De nu ni medlemmer af gruppen fortsætter deres små attentater mod den tyske ordensmagt. Lars, Gunnar og hans kæreste Irene cykler en tur i skoven, Gunnars cykel punkterer, og de holder ind ved pavillonen. Udenfor huset ligger der en cykel med ”teglværket” skrevet på den ene side. Lars finder det besynderligt, at den bare ligger så uskyldigt smidt der. Og han opsøger teglværket ved fyraften, og på tredje dagen følger Lars efter den sorte dreng på cyklen fra pavillonen. Drengen fører Lars til pavillonen, og da drengen cykler igen, udforsker Lars loftet. I en lille boks finder Lars smykker, cigaretter, og en tysk Luger. Han lader den ligge med tilbagevendende sigt, da chancen for at bliver kropsvisiteret, er betydeligt stører om natten. Lars får samlet tropperne, og de vender tilbage til pavillonen dagen efter. Til deres overraskelse er den Tyske pistol væk. Drengen fra teglværket hedder Otte Hvideman, og siger at han kan skaffe alt. Han er villig til at give dem Pistolen, hvis han må være en del af gruppen. Søren er imod, men en afstemning bliver resultatet af at lade Otto teste af optagelsesritualet. Han klarer prøven til UG. Men da Hvideman er med, forandrer gruppen sig pludseligt meget hurtigt. Og drengestregerne bliver vildere og vildere trin for trin, og udvikles snart til livsfarlige sabotagehandlinger og blodig alvor. Da den unge gruppe drenge fra Ålborg en dag overtræder grænsen, og bryder bevæbnet ind i en togvogn stærkt bevogtet af soldater, og oven i købet skyder en hund. Sladrer et øjenvidne, og ordensmagten får snart færden af dem. Søren føler sig usikker, og tøver, han vil ikke være med til det mere. Af bare angst for at blive taget, bakker Søren ud, og Churchillklubben mister en del af rygraden. Otto og gruppen finder det naturligt, at Otto tager Sørens plads som mødeleder. Spændingen opbygges ikke kun fordi, de er på flugt fra ordensmagten, og konstant er i søgelyset. Men også fordi at Lars prøver intenst at holde sig på den rigtige side af den forbudte kærlighed. Han har nemlig set sig lun på Irene, Gunnars kæreste. Så der er hele tiden et spil mellem virkelighed og fantasi. Til sidst kulminerer det hele med et brag. Luffe har lavet en bombe og udtænkt en plan, det hele er planlagt, og gruppen bakker projektet op. Den 22. december krydser et tysk godstog pakket med diverse våben og tanks byen, mens der er opvisning på skolen, sniger gruppen sig ud. Gruppen vil med den bombe, som Luffe har lavet, springe hele baduljen i luften. Men ved et uheld bliver de set på vej væk fra skolen, og det resulterer i at hele den tyske hær møder op, og spolerer Luffes ellers så geniale plan. Hele attentats gruppen må flygte. Ottos stærke handlings evne forsager at Otto som den eneste bliver tilbage, i forsøget på at sprænge det ellers så berigede godstog. Over al forventning lykkedes det den overbemandede Otto, både at sprænge toget men også et flygte. Da Lars kun har en chance tilbage, til at vise hvad han føler for Irene. Tager Lars for første gang tyren ved hornene, og lader være med at lyve for sig selv og Gunner. Englen fra Sankt Petri tilgiver ham, og lader ham gå med god samvittighed. Lars kommer lige tids nok til at opleve hans inderste længsel. For efter den måske bedste dag i hele hans liv, blev Lars arresteret den 22. december 1942. Senere kom Gunnar, Luffe og Åge. Da de tre forholdsvis unge drenge, mødte hinanden for første gang senere den aften, var den eneste som ikke var mødt op Otto Hvideman. I første omgang sukker de alle dybt, da de antager at han sikkert er faldet i kampen mod tyskerne. Men senere den dag skal de tre drenge transponeres til et andet fængsel. I transportvognen hører de fabriks hornet tuden, og det går pludselig op for den at Otto Hvideman klarede den. Nyt humør og gejst stråler, i forhold til omstændighederne.