Lars: Lars er en frisk fyr, som har træng til spænding. Han er bror til Gunnar, 18 måneder yngre.
Han går i 2g på katedralskolen, som er et overklasse gymnasium. Han bor med sin mor, far, storbror, og organisten, i en stor hvid villa i Hasseris. Han vejer 61 kilo. Lars vil gøre alt for at komme med i Sankt Petri gruppen, koste hvad det koste vil. Han er en person som alle kan stole på, sådan tror folk i hvert fald. Dybt i Lars’ indre ved han godt at han som Judas har ikke englevinger eller glorie. Han lever i hemmelighedernes verden indad til, mens han udadtil er den tiltalende unge mand Lars, som nemt får venner. Også pigerne klarer Lars, han har ligefrem nogle at vælge imellem. Kirsten som er en pige fra klassen, er meget glad for Lars, men hun er ikke god nok til ham, selvom mange andre drenge er vilde med hende, så er det kun Irene som er i Lars’ hoved. Lars vil have spænding, men efter at han har fået lov til at opleve gruppen en dag, synes han det er for kedeligt. Men side 54 begynder det hele at skræmme ham, bagtanken om at man kan dø. Han kan ikke skyde med en pistol, hvilke skræmmer ham. Lars er hemmelig forelsket i Gunnars pige Irene. Han tænker på hende hele tiden, hvert sekund, det brænder i ham hver gang han tænker på hende. Inderste inde ved hun godt at hun er en lille smugle forelsket i ham, det kan han mærke. Det lykkedes ham dog også at få et kys af hende, og hendes kærlighed og opmærksomhed, inden han bliver taget af Sugemallen og de to tyske soldater. For ham er hans bedste ven Otto Hvidemann. Han er vild med ham, hans dumme udtryk, og idiotiske svar. Han er herlig og har et hjerte af guld. Rosens borttagen er noget som går et stort indtryk på Lars, da han synes at Rosen var en alle tiders mand. Til sidst i bogen bliver Lars fanget med de andre i Sankt Petri gruppen.
Det er gratis at oprette en konto