Sladder på sociale medier, øgenavne, tilråb og skub i skolegården. De fleste af os kender det. En klassekammerat eller bekendt bliver mobbet, og ofte er der ingen, som griber ind, før det er for sent. Konsekvenserne kan være meget voldsomme for den, som udsættes for mobning, og kan medføre psykiske problemer, lavt selvværd, angst og depression.
Her forleden var jeg som mange andre unge, jeg var selvfølgelig på min mobil. Jeg browsede på nettet og på mine sociale medier, og stødte på et billede en af mine bekendte havde lagt op på Instagram. Jeg syntes at det var et flot billede og skulle til at kommentere ‘’Flot billeder dude!’’, men før jeg fik muligheden, opdagede jeg at nogen andre også havde kommenteret nogle ret så absurde ting. Der var flere som havde kommenteret ‘’Føj du er klam’’, ‘’Hvorfor lægger du overhovedet sådan noget op, ærligt jeg ku’ brække mig’’. Min første reaktion var selvfølgelig ‘’Hvad f*ck er der galt med dem, det skriver man sku’ da ikke til andre’’, men da profilerne som havde skrevet det, var anonyme kunne jeg ikke engang se hvem det var.
Hvorfor er det overhovedet muligt for folk at kommentere sådanne ting til andre? Gør de sociale medier ikke noget ved det? Det er underligt at sociale medier, som fx Instagram ikke lægger mere vægt på at få standset dem som udsætter andre for hadebeskeder og chikane offentligt. Hvad gør vi overhovedet mod chikanen?! Ikke en skid synes jeg, vi gør ihvertfald ikke nok, det kan da ikke være rigtigt at man ikke kan lægge noget op på nettet, uden at få kritik fra andre, selvom det ikke var ens intention. Det kan ikke være rigtigt at Ditch the label, som er en britisk organisation, kan lave en undersøgelse (https://www.ditchthelabel.org/cyber-bullying-statistics-what-they-tell-us/) og få resultaterne at 7000 ud af de 10000 unge der er blevet spurgt, til en hvis grad har udsat andre unge for online mobning, 70% det er jo absurd! Det er jo det samme som at 5.3 milliarder af verdensbefolkningen har mobbet nogen!
Det er gratis at oprette en konto