Den 16 årige Sofie Kjærgaard blev mobbet på nettet. Hun var en af de mange unge,
der havde forsøgt på selvskade og at begå selvmord.
Sofie Kjærgaard 16 årige mobbeoffer. (Foto: Natashia Malling © Ritzau Scanpix)
Alvorlige konsekvenser
Hadefulde kommentarer, dødstrusler og ufrivillig deling af nøgenbilleder. Mobning
på nettet har alvorlige konsekvenser for dem, det går ud over.
Den 16-årige Sofie Kjærgaard går i 9. klasse på Hans Christiansen Efterskole i
Nordjylland. Hun har været offer for blandt andet digital mobning.
“De skrev, at jeg ikke passede ind, og jeg bare skulle dø og i helvede,” siger hun.
Mobningen har blandt andet været med til, at Sofie Kjærgaard begyndte at skade sig
selv. Og hun er ikke den eneste.
Ikke cool nok
Sofie Kjærgaards mobning startede i 6. klasse og varede helt op til til 8. klasse.
Mobningen begyndte, da en ny pige startede på hendes skole.
“Hun var et år ældre end mig. Hun synes ikke, at jeg passede ind, og hun synes ikke,
jeg var cool nok, så derfor skulle jeg mobbes,”siger hun.
I starten foregik mobningen kun på skolen, men efter noget tid begyndte de over på
de digitale platforme som f.eks. Snapchat, Facebook og Instagram.
Det er gratis at oprette en konto