Sammenlign de syn på dansk udlændinge- og integrationspolitik, der kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. I sammenligningen skal du anvende viden om værdi- og fordelingspolitik
I denne sammenligning vil bilag A1, A2 og A3 blive sammenlignet omkring deres holdninger til den danske udlændinge- og integrationspolitik. Bilag A1 er et uddrag fra Socialdemokratiets hjemmeside. Socialdemokratiet ligger værdipolitisk i midten. Bilag A2 er et uddrag fra Radikale Venstres hjemme side. Radikale Venstre ligger værdipolitisk meget til venstre. Bilag A3 er et uddrag fra Dansk Folkepartis hjemmeside. Danske Folkeparti ligger værdipolitisk meget til højre.
Hvordan/hvorfor skal flygtninge have hjælp?
Bilag A2 og A3 har meget forskellige meninger til omkring hvordan flygtninge skal hjælpes. Bilag A2 mener at flygtninge skal integreres ind i samfundet hurtigst: ”De skal i gang med det samme og afsættet skal være de ressourcer, de har med. Derfor vil vi give asylansøgere adgang til at arbejde fra dag 1”. Radikale Venstre mener at flygtninge skal være en del af det danske samfund og at de har brug for nogle fordele for at kunne integreres hurtigere. De mener også at det er en fordel for virksomhederne, hvis det bliver nemmere for dem at ansætte udlændinge. Dette er et tegn på socialliberalisme, hvilket er den ideologi Radikale Venstre falder ind under. Radikale Venstres ønske om at modtage flere flygtninge giver god mening, da Radikale Venstre værdipolitisk ligger meget til venstre. Bilag A3 derimod ligger værdipolitisk meget til højre, og har dermed en mening der er meget modsat bilag A2. De mener at flygtninge kun skal blive i Danmark kortvarigt, og dermed skal Danmark helst kun give til nærområderne (der flygtningene kommer fra): ”For DF er det vigtigt, at vi først og fremmest hjælper i nærområderne og ikke ved at give asyl i Danmark. Vi skal hjælpe med nødhjælp og genopbygning i verdens katastrofeområder og brændpunkter, så vi sikrer, at de flygtninge, der er kommet til Danmark, hurtigst muligt kan vende hjem til deres hjemlande igen”. Dansk Folkeparti mener modsat Radikale Venstre, at flygtninge ikke skal være en permanent del af det danske samfund, og at de skal sendes ”hjem” igen hurtigst muligt. Dette er en stor forskel imellem det værdipolitiske højre, og det værdipolitiske venstre.
Det er gratis at oprette en konto