Danskerne er et folk som altid står med åbne arme, og vi hjælper gerne dem, som nu end har brug for vores hjælp. Dette er blevet en del af hvad der definere at være dansker og det har vi en god grund til at være ærefulde over. Men er dette nu mere noget vi påstår end det er virkelighed. I Danmark har vi en de strammeste udlændingepolitikker så har vi måske et forvrænget syn på hvor indbydende vi i virkeligheden er? Når det er sagt har vi danskere en tendens til at være for sympatiske eller det mener nogle i hvert fald. når det drejer sig om at udlændingepolitik. For vi danskere kan ikke løse konflikterne ved bare at åbne sluserne op og vi kan ikke hjælpe alle eller kan vi? Og hvad med dem vi allerede vi allerede har åbnet dørene for hvad skal vi gøre med dem? Hvordan kan vi på bedst muligvis give dem og godt og fredfyldt liv samtidig med at dette ikke påvirker vores økonomi negativt. Dette vil netop jeg komme ind på i denne opgave.
Syn på flygtninge politik:
I bilag A1 mener socialdemokratiet at det er en forpligtelse at vi danskerne hjælper de mennesker som har brug for hjælp, men nævner også at der er en begrænsning “vi vil gerne hjælpe mennesker der er på flugt. Det er en medmenneskelig pligt. samtidig er vi også enige om, at der er en grænse for mange flygtninge og udlændinge der kan integreres i vores samfund”. Socialdemokratiet ville gerne hjælpe flere flygtninge, da de mener at det ville være umenneskeligt at lade dem være. Dog ligger de ikke skjul på at der er en klar grænse på hvor mange udlændinge der kan komme ind, da Danmark stadig skal være i kontrol og der skal være mulighed for at integrere udlændingene på den rette måde. I det ovenstående citat prøver socialdemokratiet at fremstå mere behjælpelige forhold til hvad det egentlig er, i hvert fald i forhold til når vi kigger på de seneste år.
Det er gratis at oprette en konto