Det er efterhånden mange år siden, at mine forældre blev skilt, jeg var kun fire år. I starten havde de en aftale om, hvor ofte jeg skulle se min far, men det gik ikke, så statsamtet at putte mig ned i den sæk, der hed: ”at se sin far, hver anden weekend, fra fredag til søndag,” og sådan blev det.
Jeg begyndte med årene at få ondt i maven, hver gang det nærmede sig fredag. Jeg græd hver gang jeg så min far, jeg ville ikke hjem til ham. Det var en hård periode, hvor jeg også var igennem en masse undersøgelser inde på sygehuset, på grund af min mavepine, men jeg fejlede intet, kun det psykiske.
Min mor hadede at se, når min far hev mig ud af armene på hende eller sted far, som jeg holdte så godt ved som jeg nu kunne, men hver gang bar han mig ud i bilen, og ofte sagde han, når vi kørte, ”ti stille, det hjælper ikke at tude.”
I starten, hvor jeg ville hjem, når jeg var hjemme ved ham, kom jeg også hjem, men da det begyndte at blive for ofte, sagde han nej. Jeg måtte ikke længere komme hjem før tid.
Det er gratis at oprette en konto