Postmodernismen var fra omkring 1970'erne til de tidlige 1990'ere. Det er præget af gentagen brug af stilarter, citater fra andre bygninger, manglende mening, flere farver, alle former og materialer er lige så effektive. Omkring 1978 dannede en gruppe arkitekter en hård og kantet form for modernisme. De bliver ikke længere bygget med solide firkanter i rette vinkler og fremhævende enkle former. De bruger de ønskede former, farver og linjer. Som et resultat er postmodernismen blevet en blanding af gamle og nye stilarter og har sikret lån over hele verden. Man tegner figurer og låner elementer fra den inspiration man fandt.
Postmodernister er ivrige efter at genbruge bygninger fra fortiden til tider bliver så specifikke, at folk vil bygge en helt ny bygning - men en gammel. Mange mennesker forbinder bindingsværkshuse med komfort og idyllisk pastoralisme, hvilket er vægten på huse ved at genbruge udvendige stilarter. Inde i er alt det moderne og funktionelt. Værket vil være en ren facade og har intet at gøre med det indre af huset. Derfor bruges facader normalt kun til udsmykning og har intet at gøre med bygningens indvendige rum eller bygningens funktion. Inde i en stor postmoderne bygning kan have nogenlunde almindelig plads.
Dette er et billede er M2 Tokyo Kengo kuma, 1991. På billedet kan vi se facaden af bygningen er specielt bygget og designet. Det er ikke traditionelt firkant og lige til. Det har en masse former og som ikke har nogen mening. Det er moderne og har en speciel stil. Det er usædvanligt og tilfældigt. Vi ser at bygningen er sammensat af flere forskellige enheder. Den del til venstre som har horisontale vinduesbånd som giver lys og rummelighed. Så er der den store mærkelige ting i midten, som virker meget tilfældigt. Og venstre delen som er opbygget på særlig måde. Venstre delen holder søjler, som har en bærende funktion for bygningen. Vi ser de forskellige kontrastvirkninger komme til udtryk på billedet, som kendetegner senmorderne arkitektur.
Det er gratis at oprette en konto