Analyse af Monster

Monster er skrevet af Patrick Ness med idé/inspiration af afdøde Siobhan Dowd, udgivet i Danmark i 2015 af Gyldendal. Bogen handler om en 13-årig dreng ved navn Conor. Conor bor i England med sin mor. Conors far efterlod ham og moren, da han var 6 år gammel. Faren flyttede til USA, hvor han nu bor med sin nye kone Stephanie. Conors mor er meget syg af kræft, og stærkt på vej til at stille træskoene . Derhjemme er det primært Conor der ordner tingene. Da hans mor fik konstateret kræft begyndte Conor indre dæmon at dukke op. Conor´ dæmon M . De dage Monsteret dukker op er det præcis klokken 12:07. Monsteret vil fortælle Conor 3 historier, en for hver af de dage den dukker op, og så skal Conor fortælle sin. Hvad han ikke ved er at hans historie er hans største mareridt, men også hans egne indre tanker. Han drømmer hver nat, at hans mor står ved en klippe, og hun bliver fanget af et kæmpe monster, en slags helvedes dæmon og Conor giver slip på hendes hånd, så monsteret tager hende, og hun forsvinder. Romanen er bygget op som en almindelig roman. Handlingen er kronologisk med få flashbacks. Bogen starter i in media res, som er typisk roman træk. Conor lever et rimelig almindeligt liv. Han er 13 år, bor alene med sin mor i en lille by i England. Han går i skole som de fleste børn, men har ikke rigtig nogen venner. Han er meget indelukket med sine følelser, de får ikke rigtig lov til at folde sig ud. Derfor skaber Conors hjerne det her monster, så han kan komme ud med sine følelser, når han ikke har lyst til at fortælle hans mor, om hvor ked af det han er, over at hun har fået kræft. Moren kræftsygdom påvirker hende meget, og hun prøver at hjælpe Conor, men hun kan godt mærke på Conor at han ikke har det så godt, og at han forsøger at bearbejde smerten om at miste hende. Conors mormor prøver i forbindelse med morens sygdom at knytte sig endnu mere til Conors mor, efter hun er blevet syg. Conor kan ikke lide sin mormor, da han synes hun er meget streng. Hun prøver ihærdigt at lade som om, at hun altid har været der, og at intet har ændret sig siden Conors mor blev syg. I virkeligheden har meget ændret sig. Hele Conors verden er der vendt op og ned på, og han kan ikke være i sig selv. Men mormoren har så travlt med Conors mor, at hun ikke lægger mærke til det. Moren tror og håber, at takstræet er det der vil redde hende i sidste ende, hvis alt andet fejler, og ligeså troede Conor. Moren plejede altid at kigge ud af vinduet og sige Å -ja, det gamle T r meget stort, og gammelt. I historien optræder det både som det store træ på kirkegården, men i Conors øjne er det et monster han ikke kan slippe af med. At det her træ nærmest forvandler sig til et monster i Conors øjne, er bare Conors måde at bearbejde den sorg han har indeni, og se sin frygt i øjnene. Grunden til det er nok lige at det takstræ, er fordi det har en tilknytning til hans mor, og han derfor ser sin mor i træet, og tænker på hende. Conor tror det er monsteret, der smadrer mormorens stue og tæver Harry i kantinen, men det er i