Analyse af Nanna Gouls 'Har man sagt A' og sammenligning med 'Askepot'

Familier kan se ud på mange forskellige måder og begrebets betydning er under udvikling, da det bliver mere og mere normalt med alternative familieformer. Man oplever oftere og oftere, at kvinder fx får et donorbarn alene eller at homoseksuelle par får børn. Kernefamilien er nok stadig alligevel, hvad de fleste ser som den ”rigtige” familieform. Begrebet dækker over en familie-enhed bestående af en mor, far og et eller flere børn, som de har fået sammen. Forestillingen om den perfekte kernefamilie brydes dog i mange tilfælde for eksempel i form af skilsmisse. Forældrenes ægteskab går i vasken og ligeledes den oprindelige familie-enhed. Nye familieformer skal nu kunne fungere som alternativ til kernefamilien. Eventuelt nye stedforældre, stedsbørn og stedsøskende skal integreres i familien. Det kan være svært for både den oprindelige familie, men også for den eller de nyankommne og det er ikke altid, at kemien er der. Man kan risikere, at der opstår en gruppering med mig/os mod dem, hvor man føler sig tvunget til at vælge side i konflikter og det kan være svært at navigere i, når man egentligt ønsker at alle er glade og kan lide hinanden. Dette er, hvad historien ”Har man sagt A” af Nanna Goul fra 2017, kredser om.