Analyse af Ingvild Lothes digte '02' og '06'

I digtet 02 optræder kun fortælleren selv, digteren beskriver sin egen situation fra barn til voksen, og hvordan denne livsudvikling plager hendes hverdag, hvilket fortælleren prøver at kompenserer ved brug af euforiserende midler, i dette tilfælde alkohol. Hvilket gør at hovedpersonens opførsel kommer til at fremstå en smule problematisk. Fortælleren lader ikke til oprigtigt klar over sit problem, og lader til at være ligeglad med andre folks holdninger og meninger. Dette for fortælleren til at fremstå egocentrisk og ligeglad. Læseren bliver i digtet ikke udsat for en stedsangivelse, hvilket giver læseren mulighed for selv danne et sted for digtets handlingsforløb.

I dette digt virker det lyriske til at være plaget, af det voksenliv hun befinder sig i. Følelserne og tanker omhandlende voksenlivet har påvirket fortælleren ud i et alkoholmisbrug, og dette har resulteret i en problematisk opførsel, samt en dårlig selvopfattelse. Generelt er det lyriske jegs grundstemning særligt præget af ligegyldighed, dette kan fx. mærkes når fortælleren nævner, at hun er ligeglad med om bliver beruset alene, eller sammen med andre. Ud fra fortællerens ytringer og følelser, kan det tolkes som om, at fortælleren har gennemgået hårdt skifte fra barn til voksen, hvilket har påvirket fortælleren i en retning af alkoholmisbrug og sørgmodighed.