Eleverne arbejder med opgaverne til teksten. Samtal dernæst om opgaverne på klassen og vis eleverne vej til følgende pointer:
Hassan skriver konsekvent med versaler og helt uden tegnsætning. Hvert digt er sat op som én lang sammenhængende strofe. Tilsammen giver det digtene en vred og insisterende karakter. De mange opremsninger og gentagelser af ord og vendinger understøtter den insisterende tone og giver sproget rytme.
Hassan bruger sproget efter forgodtbefindende. Fx spiller han bevidst på det såkaldte ”perkerdansk”. Det sker bl.a. gennem manglende bøjningsendelser og omvendt ordstilling. Også enkelte arabiske ord sniger sig ind i teksterne.
Eksempler på nye ord og billedsprog: flergræderi, pisset er et vandfald, hyperaktive bulldozere, fortørnede kropsdele. Hassan benytter en usædvanlig sammenstilling af ordene, og ligesom i mange af samlingens andre digte kredser han om kropslighed.
2. lektion - inden for værket
Eleverne arbejder med opgaverne til teksten. Samtal dernæst om opgaverne på klassen og vis eleverne vej til følgende pointer:
Digtene har forældresvigt, vold og kriminalitet som omdrejningspunkt. De peger fx på, at vold avler vold. Et vigtigt tema er desuden Hassans samfundskritik, af det han kalder ”den nydanske underklasse”, som han synes, har en dobbeltmoralsk tilgang til både islam og det danske velfærdssamfunds ydelser.
Hassans lyrik er prosadigte. De er uden fast mønster, men har masser af rytme og sproglige billeder. Digtet PLASTIK-BLOMST har stærke episke træk, fordi det skildrer et lille handlingsforløb.
Det er gratis at oprette en konto