Hvorfor sker det altid for mig? At personer går ind foran mig, og skal kigge på den samme bluse som mig, når der er tusindvis af andre bluser i butikken. Så skal det lige være den. Ikke nok med at de er gået ind foran mig, så tager de fandme også den sidste bluse, der er i den størrelse, man skal bruge. Jeg får altid lyst til at vende mig om og give dem den største lussing og råbe ad dem, men det kan man ikke, så jeg råber af mine forældre, selvom det over hovedet ikke har noget med dem at gøre. Men det pisser mig endnu mere af, hvis man har kigget på en bluse i evigheder, og man lige har fået råd til den. Jeg undrer mig altid over, hvorfor det er mig. Hvorfor er det ikke den person, der står 2 meter længere henne? Det gør mig så irriteret, så jeg begynder at tænke, at jeg ikke gider have den dumme bluse for, den kælling tog blusen.
Jeg kigger videre, og lige pludselig kalder min mor på mig og spørger, om det er denne bluse, jeg har kigget på og skældt dem ud over. Jeg bliver lidt flov, men begynder at grine og siger ja. Vi begynder alle sammen at grine, og jeg går hen til prøverummet og stiller mig i køen. Den er lang, tiden føles som 2 timer ikke nok med det, så er der flere af kunder foran mig, der har for mange ting, de skal prøve. Man må nemlig kun have 7 ting med, så de må vælge ting fra, og de fleste kan ikke vælge, hvad de skal tage fra, så der går endnu længere tid. Da det endelig var min tur, gik jeg inde i prøverummet og tog blusen på, så den forfærdelig ud, og jeg begyndte at grine. Alt det brok, og mukkeri for ingenting.
Det er gratis at oprette en konto