Biologi

Drivhuseffekten Solen udsender kortbølgede stråler, som nemt kan komme igennem atmosfæren. Når de rammer jorden, bliver de omdannet til langbølgede stråler, som også kaldes for varmestråling. Varmestrålingen har svært ved at komme ud gennem vores atmosfære, og det varmestråling, der ikke kan komme igennem atmosfæren, sendes tilbage mod Jorden. Eftersom laget af drivhusgasser hele tiden bliver mere koncentreret pga. den store mængde af CO2, der bliver ledt ud i atmosfæren, er der mere varmestråling, der ikke kan slippe væk fra Jorden. På den måde bliver det hele tiden varmere på Jorden (Se figur 1). Det varmere klima forårsager, at indlandsisen smelter, hvorefter verdenshavene stiger, og mange kystområder vil blive oversvømmet.

Figur 1: Model af drivhuseffekten. Solens stråler (kortbølget stråling) kommer let igennem Jordens atmosfære. Herefter bliver den omdannet til varmestråling (langbølget stråling), som ikke kan komme igennem drivhusgasserne, og derfor bliver fanget på Jorden. Vi ville undersøge i praksis, om der virkelig bliver varmere ved udledning af CO2. Derfor var vores hypotese følgende: Det reagensglas med CO2 bliver varmere end reagensglasset uden CO2. Derefter opstillede vi forsøget (Se figur 2). Termometeret i kolben med CO2 havde en starttemperatur på 24°c, mens termometeret i den anden kolbe viste en starttemperatur på 20°c. Vi lod forsøget stå i 1 time og 10 minutter. Resultatet viste her, at reagensglasset med CO2 var steget til 30°c, mens reagensglasset med O2 var steget til 26°c. Så vores undersøgelse viste, at begge temperature var steget lige meget - nemlig med 6°c. Vi ved dog, at det må have været en fejlkilde, og det tyder på, at det var et af de to termometre, der ikke fungerede ordentligt. Vi har fået den konklusion ved at se på starttemperaturen ved det to termometre, der tydeligvis er vidt forskellige. Vores undersøgelse viser nemlig, at udledning af CO2 ikke påvirker klimaet, men det er bevist, at det netop er udledningen af CO2, der forårsager klimaforandringer.