Dokumentarfilmanalyse

Dokumentarfilm analyse Prinsesser Fra Blokken (afsnit 3, 0:00-5:50), 14. november 2016

De seks kvinder i “Prinsesser Fra Blokken”, en DR3 dokumentar- reportageserie, der dykker ned i Claudia, Siri, Emma, Camilla, Isabell og Simonas verden, bliver gennem instruktøren Eva Maria Rødbros perspektiv fremstillet på en helt ny måde. Tilskuerne får et indblik i underklassemiljøet i Københavns Vestegn, som pigerne er vokset op i og stadig befinder sig i. Dokumentaren tager fat i pigernes individuelle sårbare sider, men også den enhed som de tilsammen udgør. Deres problematiske baggrund og miljøarv er med til at forme en hårdere facade, der ofte fører til misforståelse i samfundet. I afsnit tre fokuserer man på kvindernes forhold til deres fædre og hvordan det har sat præg på deres nuværende kærlighedsliv. Der er en del diskussioner om hvorvidt serien til en vis grad prøver at udstille pigerne i deres lukkede fantasiverden og vælger at portrættere dem på sådanne måde, at serien bliver underholdende. Netop i dette afsnit bliver der dog lagt vægt på hvad den dybere årsag til deres opførsel kan være. Derudover bliver det hele fortalt på deres præmisser, hvor der ikke er plads til en voice over, der kan misinterpretere eller manipulere det de siger. Disse faktorer er blandt andet med til at gøre det til en observerende dokumentar. Dokumentarafsnittet starter med et udsagn fra Emma, der lyder: “Man kan sgu ikke regne med en mand – de er nogle upålidelige små svanser”, der giver anledning til det følgende tema, der i afsnit tre vil blive set nærmere på (0:00-0:08) Nemlig den kollektive idé kvinderne har om mænd, at man ikke kan stole på dem, men at de er et gode, som man kan udnytte i nuet. Der følger et introspeak, der hvert afsnit starter med. Dette er med til at give seerne et godt udgangspunkt for hvilket point of view der gennemgående bliver brugt til at dokumentere pigernes liv. Den er bygget op omkring vilde fest scener, deres vulgære sprog og closeups af deres brunsmurte og oversminkede ansigter. Et voice over med en ukendt kvinde, der beskriver den “stamme” de kommer fra og det “kongerige” der tilhører dem bliver kombineret med en opstemt musik, der giver en energisk og positiv stemning. For at understrege den synsvinkel pigerne har og deres realitetsopfattelse, falder beatet efter at hun siger “men i vores verden er vi prinsesser” (0:31). Som titlen på dokumentaren, giver det også en idé om hvordan pigerne ser sig selv i den verden de lever i. Herefter starter det hyppigt brugte montageklip/dækbillede af en kedelig underklasse boligbloksfacade på Vestegnen. (1:08) De følgende to indstillinger af Isabell og Emma, der i et interview taler om de skilsmisseforhold begge er vokset op i, er meget korte. På trods af dette, hænger de