”Ane-Mette” er en samfundskritisk novelle fra novellesamlingen ”Hytterne”, af Henrik Pontoppidan. Hele hans novellesamling og hans forfatterskab generelt, tager fokus i skildringen af samfundets svagtstillede. I denne novelle skildrer Pontoppidan den tragiske historie af en kvinde ved navn Elsebeth, der på groveste vis er blevet udsat for livslang undertrykkelse, uretfærdighed og nedværdigelse. Novellen tager udgangspunkt i hendes kamp om at overleve de gentagne nederlag, som dette usympatiske samfund har budt hende, i takt med forsøget på at bibeholde den smule stolthed hun har tilbage.
I novellen kommer de sociale klasseforskelle tydeligt til kende. Dette ses idet Elsebeth, en fattig kvinde, er nødsaget til at flytte liget af sin afdøde datter Ane-Mette, fra hendes gravplads, til fordel for en velhavende herres afdøde datter. Endvidere belyses Elsebeths sociale status i samfundet, idet hun for de fleste går under navnet ”Niels Nilens Brud”. Dette indikerer at hun ikke er betydelig og værdig nok til at kunne have sit eget navn, og bliver set som en ejendomsdel for manden Niels Nilen. Her belyser Pontoppidan en anden væsentlig problemstilling under denne tid, nemlig de kønslige forskelle i samfundet, og kvindens underkastelse af mandens dominans.
Niels Nilen fremgår i novellen som byens ”landsbytosse”, da han vælter rundt i byen i en evig rus og er til underholdning for byens øvrige beboer. Han er dybt illoyal overfor sin familie, da han stjæler børnenes legetøj for at kunne få penge til brændevin. Denne skildring kan sammenlignes med Jeppe fra ”Jeppe på Bjerget” af Ludvig Holberg, da Jeppe også skildres som byens dranker, som vil gå igennem en hvilken som helst ydmygelse for at få noget at drikke. Pontoppidan og Holberg kan også sammenlignes i deres generelle fokuspunkt og tankegang inde for litteraturen, idet de begge vil skabe opmærksomhed omkring den dystre skyggeside af det gammeldags landbrugssamfund.
Det er gratis at oprette en konto