I 2014 valgte EU og USA, at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland for at svække landet i kampen om Krim-halvøen. Dette problem belyser John Dyrby Paulsen i bilag B1 ”Rusland – nu bliver det alvor”. Der vil i denne opgave være fokus på at undersøge, i hvor høj grad bilag B2 understøtter synspunkterne i materialet B1, om effekten af USA’S og EU’S økonomiske sanktioner overfor Rusland. Jeg vil ud fra bilagene redegøre for hvordan bilaget B2 understøtter bilag B1 ved at kigge olieprisernes udvikling og hvordan rublen har været med til at lægge et pres på den russiske økonomi. Derudover vil argumenterne i opgaven begrundes af relevante beregninger i form af indekstal.
Sanktionernes negative effekt på Rusland
I bilag B1 udtrykker John Dyrby Paulsen, at flere kommentatorer ikke har tiltro til at sanktionerne virker på Rusland. John hævder dog, at sanktionerne har haft en stor effekt på Rusland, hvilket han mener kan ses på landets store konjunktursvingninger. Dette kan blandt andet ses på tabel 1, som viser BNP i BRIK- landene i løbende priser. På tabellen ses det tydeligt, hvordan sanktionerne i 2014 har påvirket Ruslands BNP i negativ retning. Hvis vi omregner tabellen til indekstal med 2010 som basisår, ses det at Ruslands BNP fra 2013 til 2014 er faldet, eftersom BNP ‘en falder fra indeks 136 i 2013 til indeks 122 året efter. Derimod ses det, at landets BNP har været stigende fra 2010 til 2013. Dette betyder altså, at det tydeligt kan ses i tabel 1, hvordan sanktionerne har haft en stor effekt på Ruslands BNP, da faldet sker det år hvor sanktionerne blev indført. Hvis man yderligere sammenligner Rusland med de andre BRIK – lande, ses det at Rusland er det eneste land hvis BNP er faldet udelukkende pga. de sanktioner der er blevet ført mod dem. Eksempelvis ses det, at Brasilien og Indiens BNP er stigende, mens Kinas BNP er i voldsom eksponentiel vækst fra 2010 til 2014, hvilket viser at de ikke har været gennem en økonomisk krise ligesom Rusland.
Det er gratis at oprette en konto